Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Christian Emil, f. 1842, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den følgende Sæson (1872-73) gav P. sig i Lag med Shylock i
«Kjøbmanden i Venedig», som han i Aarenes Løb har uddybet
indtil Hadets grummeste Hævngridskhed og Selvbebrejdelsens bitreste
Sammenbrud. I hans øvrige Shakspearerepertoire træder
Macbeth særlig frem, ikke ved Krigerens Manddomskraft, men ved det
Dødens brustne Blik, hvormed Macbeth fattede Afstanden mellem
sin Sjæls Styrke og sit Legemes Kræfter. Endnu har P. spillet
adskillige Roller hos Shakspeare, men trods smukke og rige
Enkeltheder satte ingen af disse, hverken Romeo (1873-74) eller Hamlet
(1883-84), Skjel i hans Kunst. Ogsaa Moliére indtager en
betydende Plads i P.s fortidige Repertoire, særlig træder hans
Fremstilling af TartufFe og Jupiter (i «Amfitryon») i Forgrunden, 2 Sider
af Mandens Elskovsdrift: den gridske Liderlighed i Tartuffes
jordbundne Lavhed og det bydende Begjær i Jupiters olympiske
Ophøjethed. Til P.s Fortidsgalleri høre fremdeles bl. a. Kreon i
«Antigone», Flose i «Asgerd» og Vølund Smed i Drachmanns
Melodrama; den første viser i sine rene Linjer og antike Klarhed
Kunstnerens store Formsikkerhed, de 2 andre, hver paa sin Vis,
hans Tales Gjennemsigtighed: Flose dens stilfærdige Myndighed og
dæmpede Sørgmodighed, Vølund dens dragende Magt og stolte
Herskertone. Endnu kan her nævnes P.s fantasirige Erik Glipping
i Heises Opera «Drot og Marsk».
Medens P. i den hidtil omtalte Gruppe af sine Karakterroller
hyppig forenkler Personernes Sjælsindhold, i det han forstørrer
Hovedkaraktertrækket eller mægtiggjør et enkelt mindre Træk paa
de øvriges Bekostning, viser han sig i sine moderne Roller som
en fuldendt Mester i at spille paa flere Strænge, og han balancerer
med Sikkerhed paa den haarfine Skillelinje mellem den bevidste
Løgn og den ubevidste Frase. Blandt de Forfattere, der have haft
Betydning for P. i hans moderne Repertoire, indtager Henrik Ibsen
Førstepladsen. P. har indtil Fuldkommenhed truffet Tonen i dennes
Samfundssatire, i Fremstillingen af Konsul Bernick i «Samfundets
Støtter» og af Advokat Helmer i «Et Dukkehjem», 2 Sider af
samme national-liberale Bedsteborgertype: den første som offentlig
Personlighed med den svungne Tale, den anden inden for Hjemmets
4 Vægge som æsthetiserende Skjønhedsdyrker. Med ubarmhjærtig
Klarhed blottede P. Brutaliteten og Egenkjærligheden bag begges
blanke Hæderlighed og løftede Elskværdighed; senere har han
gjennemført indtil Grusomhed denne Satire over Manden med
Hjærtet paa Tungen i sin Fremstilling af Hjalmar Ekdal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
