- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
287

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Price, Adolph Frederik Waldemar, f. 1836, Danser - Price, Hanna Amalie Nicoline, s. Hagen (VI, 469) - Price, James, -1805, Artist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1859 i Bergen, 1860 i Stockholm og Gøteborg samt 1865 i
Christiania. — P. ægtede 4. Juni 1883 Cathinca Balle (f. 2. Sept. 1857),
Datter af Grosserer Carl Christian August B. (f. 1819), en Sønnesøn
af Biskop N. E. B. (I, 455).

Arthur Aumont.

Price, Hanna Amalie Nicoline, s. Hagen (VI, 469).

Price, James, —1805, Artist. P., der hørte til en engelsk
Gymnastikerfamilie, begyndte sin Virksomhed i Danmark med
gymnastiske Forestillinger paa «Bakken» i Dyrehaven i Sommeren 1795;
de følgende Aar optraadte han med sin Hustru og sine Børn ogsaa
i de danske Provinser og i Norge, indtil han, der havde erhvervet
sig Borgerret i Kjøbenhavn, efter at have givet Forestillinger paa
Hoftheatret, i Sommeren 1801 slog sig ned paa Vesterbro med sit
«lille danske Kunstnerselskab», som han kaldte det i Modsætning
til Konkurrenterne Cettis og Casortis (III, 415) «store italienske
Selskab»; det følgende Aar kunde P. aabne «et rummeligt, med
indvendige Dekorationer forsynet Komediehus, kaldet «det danske
National-Sommertheater»», og hen paa Sommeren engagerede han
Casorti, der indførte de italienske Pantomimer paa det Priceske
Theater. P. døde i Febr. eller Marts 1805, og hans Enke, Hanne
f. Tott, overtog derpaa Ledelsen af Theatret, først alene, senere i
Forening med Franz Kuhn, som hun i 1811 eller 1812 ægtede;
under deres Direktion flyttede Selskabet ind i et nyt og bedre
Theater: «Morskabstheatret». Efter hendes Død (15. Avg. 1826)
ledede Kuhn Selskabet og førte det 1831 til Rusland; 3 Aar efter
vendte det tilbage til Kjøbenhavn under Direktion af «Brødrene P.».
Disse vare James P.s Sønner: James P. (f. 1801 d. 1865) og ndfr.
nævnte Johan Adolph P.; James P. d. y., der spillede Cassander
i Pantomimerne, var (fra 1830) gift med Selskabets nydelige Columbine,
Rosetta (kaldet Rosa) Caroline f. Luin (f. 1809, d. 1887 i Wien),
og blev i dette Ægteskab Fader til Datteren Amalie P., den senere
Fru Hagen (VI, 469), og Sønnerne Julius og Carl P. Julius P.
(f. 12. Juni 1833 i Nischnij-Novgorod, f 24. Jan. 1893 i Wien) fulgte
1855 med sin Lærer Bournonville og sin Kusine Juliette P. til
Wien, fik fast Ansættelse ved Hofoperaen der og vandt sig snart
en anset Plads i dens Ballet som Mimiker og Karakterdanser;
ved sin Død var han Solodanser og Professor ved Konservatoriet.
Den anden Søn, Carl Nicolai Andreas P. (f. 6. Juni 1839), vendte
sig fra Balletten til Skuespillet, hvor han efter at have gjort sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free