- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
288

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Price, James, -1805, Artist - Price, Johan Adolph, 1805-90, Mimiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bemærket i nogle Smaaroller som Benjamin i «Thyre Boløxe og
Herremanden» (14. Marts 1857) havde sin egentlige Debut 10. April
1859 som Hans Mortensen i «Aprilsnarrene». Med Undtagelse af
3 Sæsoner virkede P. indtil Udgangen af 1896-97 ved det kongl.
Theater, hvor han efterhaanden fik et ikke ringe Repertoire, uden
dog at blive mere end en Brugbarhed; senere har han spillet i
Provinserne.

Davidsen, Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn II, 181 ff.
Museum 1894, I, 184 f.

Arthur Aumont.


Price, Johan Adolph, 1805-90, Mimiker. Adolph P., hvis
Fader var ovfr. nævnte James P., blev født 24. Juni 1805 i
Kjøbenhavn; han kom allerede, 3-4 Aar gammel, frem paa
Sommertheatrets Bræder, og efterhaanden som han voxede til, gjorde
hans sjældne mimiske Evner sig gjældende. Efter Casortis Død
(1826) overtog han Pjerrotfiguren, som han med nøjagtig Omhu
stedse fastholdt i den overleverede Form, medens han samtidig vidste
med nye lunerige Paafund at variere Typen; hans Pjerrot var ikke
en plump Klods, men bevarede selv i de mest kejtede Situationer
en elegant Lethed i Komikken. I Trediverne overtog P. sammen
med sin Broder James P. («Brødrene P.») Ledelsen af Selskabet;
dette førte i Aarene 1835-47 en meget omflakkende Tilværelse,
snart i og snart uden for Danmark, stadig dog med Kjøbenhavn
og Morskabstheatret som det sikre Hjemsted. Efterhaanden vendte
Kjøbenhavnernes Interesse sig fra Morskabstheatret til andre
Forlystelser, f. Ex. Tivolis, og Pricerne maatte i Midten af Fyrrerne
lukke deres Theater; fra 1847-51 gave de Forestillinger paa Kasino,
senere optraadte de i Hippodromen og sidst paa Alhambra.
Derefter gave Brødrene P. endnu i nogle Aar et Par Forestillinger om
Vinteren paa Hoftheatret, hvor et fint Publikum med Frederik VII
og Grevinde Danner i Spidsen gav Møde. P. var en alsidig
Kunstner: han komponerede Pantomimer, og han malede Dekorationer,
paa sine ældre Dage beskæftigede han sig med kunstfærdige
Paparbejder, ligesom han syslede med Blyant og Pensel; han døde
i Kjøbenhavn 5. Febr. 1890. – 27. Okt. 1830 ægtede P. den
engelskfødte «Gulvdanserinde» Flora Mathilde Luin (f. 5. Nov.
1813 d. 4. Nov. 1863), der paa Nørrebros Theater havde henrykket
Publikum med sin gratiøse Dans og senere ved det Priceske
Selskab blev en elegant Harlekin; hun blev Moder til Juliette, Sophie
og Waldemar P. (s. ndfr. og ovfr.).

Arthur Aumont.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free