- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puggaard, Rudolph Christopher, 1818-85, Handelsmand - Pullich, Anton Frederik, 1843-94, Mathematiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig tilbage. 1868 optoges hans Søn Hans P. (f. 7. Avg. 1845 d. 4. Febr.
1895) som Kompagnon, men han udtraadte atter 1882. P.s
Svigersøn Henry Tegner (f. 25. Nov. 1843) indtraadte 1873 i Firmaet.
Under P.s Ledelse stiftedes 1865 «det kjøbenhavnske Skibsrederi»
med H. P. & Co. som Forretningsfører. Dette Selskabs samtlige
Aktiver med Undtagelse af Skibene overgik 1872 til «de danske
Sukkerfabrikker», hvilket Selskab i dets første Tiaar ogsaa havde
H. P. & Co. til Forretningsfører. P. havde saa vel fra Faderen
som fra sin mødrene Slægt arvet et betydeligt Forretningstalent, og
Firmaet bibeholdt i en Aarrække under hans Ledelse den
fremragende Stilling, som det havde erhvervet i den tidligere
Generation. I hans sidste Leveaar indtraadte der paa Grund af de
skiftende Konjunkturer og forskjellige Uheld en Tilbagegang, som
foraarsagede, at man efter hans Død fandt det hensigtsmæssigt at
likvidere Forretningen. P. var i Treserne og Begyndelsen af
Halvfjerdserne Medlem af Sø- og Handelsretten, af Borgerrepræsentationen
og af Grosserersocietetets Komité. 19. Juli 1843 ægtede han Signe
Andrea, Adoptivdatter af Skibsfører Brandt i Nakskov. Han døde
9. Dec. 1885.

E. Meyer.


Pullich, Anton Frederik, 1843-94, Mathematiker, tilhører
en i det 18. Aarhundrede indkaldt schweitsisk Silkevæverfamilie.
Hans Forældre vare Blikkenslager Johan Frederik P. og Ane
Frederikke f. Schrøder i Helsingør, hvor P. fødtes 30. Dec. 1843. Han
gik i Byens Realskole, bestod 1860 polyteknisk Adgangsexamen,
blev 1864 Student, vandt Universitetets Guldmedaille for en
mathematisk Prisbesvarelse, tog 1865 filosofisk Examen, 1867
Magisterkonferens i Mathematik. Allerede den Gang var han begyndt at
nyde fortjent Tillid som Lærer. Særlig bleve hans Kursus til
polyteknisk Adgangsexamen, som han ogsaa senere forbandt med anden
Lærervirksomhed, stærkt besøgte. Efter at have undervist i
Efterslægtselskabets Skole blev han 1870 konstit. Lærer, 1871 Adjunkt,
1881 Overlærer ved Metropolitanskolen. Her forbandt han med
sin overordentlige Dygtighed som Faglærer baade for dem, der
skulde fortsætte mathematiske Studier, og for dem, som kun
naaede gjennem Skolens Pensum, en betydelig opdragende
Indflydelse, som han udøvede ved sin noble Personlighed og ved
sine omfattende Interesser. Disse og den samvittighedsfulde
Troskab, hvormed han røgtede hvert Hverv, han paatog sig, har han
ogsaa lagt for Dagen som Medudgiver af Forlagsbureauets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free