- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvist, Søren Jensen, o. 1574-1626, Præst - Qvistgaard, Iver, 1767-1829, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Qvist, Søren Jensen, o.1574-1626, Præst, var født i Aalsø
ved Grenaa, hvor hans Fader var Provst. 1599 ell. 1600 valgtes
han til Sognepræst for Vejlby og Homaa ved Grenaa og ægtede
sin Formands Stifdatter Elline. Aaret 1607 blev skæbnesvangert for
ham. Hans Hustru havde en Dag været til Marked i Grenaa; men
Kusken kom ikke med tilbage og synes fra den Dag af at have
været sporløst forsvunden. Der begyndte snart at snige sig Rygter
omkring iblandt Folk om, hvorlunde Præsten efter Kuskens
Hjemkomst skulde have dræbt ham, men først 1625 anlagdes Sag imod
ham; han blev fængslet og baade ved Herredstinget og Landstinget
dømt fra Livet, hvilken Dom næste Foraar stadfæstedes ved
Rettertinget, skjønt ikke med Enstemmighed; en Dag i Sommeren
1626 henrettedes S. Q. paa Sønderherreds Ting. Den ældste Søn,
Peder, fik mere og mere den faste Forvisning, at der maatte kunne
skaffes Vidnesbyrd om, at hans Fader var dømt uretfærdig; det
lykkedes ham at faa Sagen gjenoptaget til ny Undersøgelse, ved
hvilken det fremgik med en til Vished grænsende Sandsynlighed,
at der i sin Tid var begaaet et Justitsmord; 2 af Vidnerne tilstode,
at det var falsk Ed, de havde svoret, og nu maatte de selv bøde
med Livet (1634). Sønnen blev 1646 Præst i sin Faders Embede.
S. Q.s Enke overlevede i mange Aar sin Mand; for øvrigt fortalte
et senere Sagn, at det skulde være hende, som havde ombragt
Kusken, og at hun havde set paa sin uskyldige Mands Henrettelse
uden at røres derved. Flere andre Sagn dannede sig i Tidernes
Løb om denne tragiske Begivenhed, der som bekjendt ligger til
Grund for en af St. Blichers Noveller, «Præsten i Vejlby».

Wiberg, Alm. Præstehist. III, 500 ff.
S. Kjær, Præsten i Vejlby S. J. Q. (1894).

Vilh. Bang.


Qvistgaard, Iver, 1767-1829, Borgmester, Søn af ndfr.
anførte Godsejer Morten Q., var født paa Gjerdrup 28. Okt. 1767,
blev 1786 Student og 1789 juridisk Kandidat, tilbragte flere Aar
paa Rejser, studerede 2 Aar i Gøttingen og søgte at uddanne sig
til den diplomatiske Vej, som det dog ikke lykkedes ham at
betræde. Fra 1796-1801 ejede han Aagaard (Holbæk Amt) og var
senere Parthaver i Iselinge. 1816 blev han Viceborgmester i
Kjøbenhavn og 1819 2. Borgmester, men tog alt 1820 sin Afsked og
døde 8. Okt. 1829. 1793 fik han Titel af Kancellisekretær, 1802 af
Legationsraad og 1810 af Etatsraad. I Gøttingen lod Q. 1792 trykke
en latinsk Fortegnelse over danske, norske og holstenske Traktater,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free