Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810-93, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Nov. 1848). I dette sidste, der synes at være blevet aldeles
upaaagtet, fremhæver han med stor Uhildethed de tyske Sydslesvigeres
naturlige Krav paa at forblive i Forbindelse med Holsten som
ligestillet med de danske Nordslesvigeres Ønske om Tilslutning til
Kongeriget og sammenstiller det danske Forlangende om Slesvigs
Indlemmelse under en fælles Forfatning med Slesvig-Holstenernes
om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund. Som den rette
Løsning tilraader han en Deling af Slesvig (med Delingslinje Slien-
Husum), saaledes at den sydlige Del knyttes til Holsten, medens
Resten forbliver et selvstændigt, dog nærmest til Danmark knyttet
Mellemled. Den nærmere Ordning burde ske ved en Forsamling
af 8 Danskere, 8 Holstenere og 12 Slesvigere samt 7 svensk-norske
og 7 tyske Voldgiftsmænd. Som man ser, søgte han med største
Upartiskhed at opnaa en virkelig Løsning af den nationale Strid.
Da v. Scheele i Dec. 1854 skulde danne et nyt Ministerium,,
tilbød han R. Posten som Minister for Slesvig. Kun modstræbende
gik han ind derpaa, og allerede 18. Febr. 1856 tog han sin Afsked,
fordi han misbilligede den Afskedigelse, v. Scheele havde foretaget
af Preusser (ovfr. S. 285) og en anden holstensk Overappellationsretsraad.
Det hed den Gang almindelig, at hans Afgang skyldtes
en Artikel i «Berlingske Tidende» under Mærket R., hvori der
krævedes Ændring af Sprogreskripterne for nogle faa Sognes
Vedkommende, og som han regnedes at være Forfatter til. Dette var
han dog ikke; men at han i Grunden delte denne Opfattelse,
fremgik af et Skrift, han udgav 1858: «Die schleswigsche
Sprachsache», ligeledes under Mærket «Theophilus» (oversat 1860). Thi
her udtalte han sig bestemt imod den Tankegang, der til Dels laa
i Sprogreskripterne 1850-51, i Modsætning til, hvad der havde
været Formaalet for deres uudførte Forløber 1810. Da vilde man
nemlig kun værge og frede det danske Sprog, hvor det endnu var
fuldt levende, medens man nu forsøgte at fordanske paa ny Egne,
i hvilke det i Virkeligheden var gaaet til Grunde; dette gjaldt
især om Angel, der formentlig var mere tysk end dansk. Han
krævede derfor, med Henvisning til Grundtvig og Tscherning, at
man skulde indrømme den størst mulige Sprogfrihed og lade den
naturlige Udvikling raade. Endnu samme Aar udgav han «Die
Verfassungszustände der dänischen Monarchie u. der deutsch-dänische
Konflict» og hævdede heri med stor Styrke den konstitutionelle
Helstat, som den var ordnet 1852-55, afviste de slesvig-holstenske
Klager og fandt den lovede Ligestilling gjennemført netop ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
