Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Harald Iver Andreas, 1810-93, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Repræsentationen i Rigsraadet efter Folketallet. Den samme
Mening udvikledes videre i «Die deutschen Forderungen u. die
dänische Monarchie» (1859), der særlig betegnede det saakaldte
«Kuriesystem» som praktisk uudførligt og politisk, konstitutionelt og
statslig umuligt.
Et halvt Aar efter dette Skrifts Udgivelse, 24. Febr. 1860, blev
R. optagen i det omdannede Hallske Ministerium som Minister for
Holsten og Lauenborg, og uagtet han altsaa ingenlunde havde
udtalt sig gunstig om Holstenernes Krav, modtoges han dog med
Velvilje af dem for sit Kjendskab til tysk Sprog og Tankegang.
Det samme var Tilfældet, da han i Marts 1861 mødte som kongl.
Kommissarius ved Stænderforsamlingen i Itzeho. Dog her brast
det for ham. Thi da han ikke gav saa klare og bestemte Svar
paa de faldne Udtalelser, som man kunde have ventet efter de
Instruktioner, han havde faaet, og tvært imod kastede et Skjær af
Tvetydighed og Tvetungethed over den øvrige Regering og særlig
over Hall, blev han strax efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn
afskediget som Minister (30. Marts) og hans Færd offentlig dadlet
i en Indberetning fra Ministeriet til Kongen. For at retfærdiggjøre
sig udgav han «Mit Tilsvar» med skarpe Angreb paa Hall, der
ikke havde sat ham ind i Regeringens Opfattelse, og den samme
Bitterhed kom til Orde i «Det slesvigske Spørgsmaal» (Marts 1863)
og «Den Hallske Politik» (Dec. 1864), i det han skaanselløst angreb
hele den national-liberale Styrelse, særlig i Slesvig. 1864 var han
en af Avgustforeningens Stiftere og Ledere, og i et Par Smaaskrifter,
han senere udgav, «Londoner-Konferencen, Nordslesvigs
Tilbagegivelse og Avgustforeningen» (1865) og «De konservative,
Kongedømmet og Demokratiet» (1868), søgte han at godtgjøre
Nødvendigheden af en konservativ Politik, særlig med fast Tilslutning
til Kongedømmet. Fremdeles udtalte han sig 1870 i en Tidsskriftartikel
om «Nationalitetssagen» skarpt imod Skandinavismen og
imod Nationalhad mod Tyskerne, i det Danmarks Kald fremstilledes
som kosmopolitisk og dets naturlige Bestemmelse at være en i
national Henseende nevtral Jordbund. 1865 havde han søgt Valg
i Aalborg til Rigsraadets Folketing, men havde lige saa lidt Held
hermed som med at opnaa Valg til dets Landsting, og han kom
saaledes ikke til at spille nogen ny politisk Rolle. Han var
derfor helt forglemt, da han døde 4. Nov. 1893. – Danebrogsordenens
Kommandørkors havde han faaet 1855. 1842 havde han ægtet
Agnete Cathrine Thora Toft (f. 23. Dec. 1814 d. 23. Dec. 1891),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
