Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Valdemar Rudolf, 1815-83, Officer, Diplomat, Krigsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
29. Sept. 1866, vilde kunne føre det fra Forsvarskommissionen af
1866 udgaaede Hærlovsforslag igjennem til Trods for dets demokratiske
Principper. Han gjorde dog Tvivlerne til Skamme; det viste
sig snart, at han ikke nærede nogen Fordom mod de «ustuderede»,
og at han ikke lod sig hemme af det konservative Parti i Hæren.
Med Energi, Udholdenhed, en genial Behandling af enkelte
Spørgsmaal og en ualmindelig Menneskekundskab forfulgte han sit Maal.
Navnlig havde han en egen Maade at behandle sine Modstandere
paa, hvilket laa i, at han stadig søgte at se Tingene med deres
Øjne for at komme til et retfærdigt Resultat. Dette Princip gjorde
han gjældende saa vel ved Debatten som uden for Folketinget.
Saaledes lykkedes det ham at gjennemføre Hærloven af 6. Juli 1867,
som vistnok fra et militært Standpunkt havde mange Mangler, især
fordi Tjenestetiden for Fodfolkets Vedkommende var temmelig kort
og Antallet af faste Befalingsmænd for ringe, men som paa den
anden Side var et Udtryk for, hvad Nationen den Gang ønskede,
uden at de militære Krav vare helt tilsidesatte. R. blev derefter
1868 udnævnt til Storkorsridder af Danebrog. Den nye Hærlovs
Gjennemførelse mødte dog ikke ringe Modstand fra enkelte
militæres Side, men R. fjærnede disse, for at nye Mænd med Kraft
kunde føre Folkevæbningsprincipperne ud i Livet.
Et andet Spørgsmaal, som beskæftigede R. meget, var Salget
af vore dansk-vestindiske Øer til de forenede Stater, om hvilket
han havde indledet Forhandlinger i Washington. Strax efter at
være bleven Krigsminister bragte han Sagen frem i Statsraadet,
hvor den imidlertid maatte hvile, fordi Marineminister van Dockum
udtalte sig derimod. R. opgav dog ikke at arbejde for Sagens
Fremme. Det var hans faste Overbevisning, at begge Lande vilde
være godt tjente ved dette Salg og Danmark ikke mindst, fordi
de forenede Stater tilbøde en Kjøbesum af 14 Mill. Rdl. Udsigten
til at faa denne Indtægt omgav R.s Navn med en vis Glorie og
støttede ham i politisk Henseende. I Okt. 1867 var Sagen kommen
saa vidt, at R. paa ny bragte den frem for Statsraadet, og Forslaget
blev vedtaget trods van Dockums Protest. Afstemningen paa Øerne
viste, at disse ønskede Adskillelsen, og R. sendtes til Washington
for at bringe Salget i Orden. Her var imidlertid en ny Præsident
kommen til Roret, som viste sig lidet venlig mod sin Forgængers
Politik. R. havde dog al Grund til at vente, at de forenede Stater
til sidst vilde vedtage Planen, da et stort Parti ønskede dens
Gjennemførelse, og udtalte ogsaa ved sin Hjemkomst offentlig denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
