- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
339

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raasløff, Valdemar Rudolf, 1815-83, Officer, Diplomat, Krigsminister - Raben, Carl Adolph, 1744-84, Gehejmeraad - Raben, Frederik, 1693-1773, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mening; men til Slut saa han sig dog skuffet i sin Tillid til
Amerikanernes Ordholdenhed, i det Regeringen vægrede sig ved at
godkjende Kjøbet, og R., som saa fuldstændig havde identificeret sig
med denne Sag, traadte som Følge deraf 19. April 1870 ud af
Ministeriet, i hvilket han tillige siden Sept. 1869 havde været
Marineminister ad interim, og begav sig 1871 til Udlandet. 1869 var
han bleven valgt ind i Folketinget (Frederiksborg Amts 1.
Valgkreds).

I 1874 blev han endnu en Gang sendt til Kina og Japan for
at ordne disse Landes Forhold til det store nordiske Telegrafselskab,
men derefter traadte han definitivt tilbage til Privatlivet og
døde efter en længere Sygdom 14. Febr. 1883 i Passy ved Paris,
hvor han ligger begravet.

Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. VIII, Nr. 364.
Nutiden 1882-83, Nr. 336.

P. N. Nieuwenhuis.


Raben, Carl Adolph, 1744-84, Gehejmeraad, Søn af ndfr.
anførte Gehejmeraad Fr. R., var født 27. Okt. 1744, blev 1760
Kammerjunker, 1765 Avskultant i Rentekammeret, 1766
Kammerjunker hos Dronning Caroline Mathilde, 1768 Kammerherre, 1774
Hofmarskal hos Arveprinsen, 1775 Ridder af Danebrog, 1779
Gehejmeraad, 1780 Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, 1781
over Sorø og Ringsted Amter samt Overhofmester ved Sorø
Akademi, tog paa Grund af Svagelighed sin Afsked 1784 og døde 7. Nov.
s. A. R. havde 1775 tilkjøbt sig Næsbyholm og Bavelse Godser.
Gift 28. Sept. 1776 med Dorothea Magdalene Buchwald (f. 1. Juni
1757 d. 3. Nov. 1799), Datter af Kammerherre, Landraad Caspar B.
til Prohnstorf.

Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 337.

G. L. Wad.


Raben, Frederik, 1693-1773, Gehejmeraad, Søn af nedennævnte
Gehejmeraad Johan Otto R., fødtes 10. Sept. 1693 i Kjøbenhavn,
udnævntes 1711 til Kammerjunker hos Kronprinsen, men fik
s. A. Tilladelse til at gaa paa Rejser til fremmede Universiteter
for at udvide sine Studier. 1724 blev han Hofmester hos
Kronprinsessen og 1728 hvid Ridder. I Aarene 1731-37 var han
Overhofmester hos Dronning Sophie Magdalene og blev 1733
Gehejmeraad og Tilforordnet i Højesteret. 1737 udnævntes han til
Stiftamtmand over Laaland-Falster og Amtmand over Aalholm, Halsted
Klosters og Maribo Amter. 1747 blev han Geheimekonferensraad, men
indtraadte ikke i Konseillet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free