Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raben, Frederik, 1693-1773, Gehejmeraad - Raben, Johan Otto, 1646-1719, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Aaret efter Elefantridder. I Aarene 1738—69 var han Provisor
for Vallø, 1763 tog han sin Afsked fra Statstjenesten. Efter
Moderen arvede han Herregaardene Kjærstrup, paa hvilken han
opførte en ny Hovedbygning, og Bremersvold. R. var en
kundskabsrig og videnskabelig interesseret Mand. Han var
Æresmedlem af Videnskabernes Selskab og Præses for Collegium
medicum og udgav i det svenske Videnskabernes Akademis
Afhandlinger for Aarene 1749—50 2 mindre Arbejder: «Beskrifning om
löfmasken på vildapel, bok och törne» samt Beskrivelse af 2
mærkværdige Skydrag, iagttagne ved Nysted paa Laaland. R. døde
26. Febr. 1773 paa Aalholm. Han ægtede 1. Dec. 1722 Birthe
v. Plessen (f. 12. Sept. 1707 d. 5. Juli 1786), Dame de l’union
parfaite, Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148).
Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 333 f.
Louis Bobé.
Raben, Johan Otto, 1646—1719, Gehejmeraad, var Søn af
svensk Oberst Victor R. til Stück i Meklenborg og Sophie Hedevig
v. Walschleben. Han fødtes 22. Febr. 1646, blev ved Faderens
Død 1657 Ejer af Stiick, men gik i ung Alder til Danmark, hvor
han 1667 udnævntes til Hofjunker samt Aaret efter til Forskærer
hos Kongen. Senere indtraadte han i Hæren og er formentlig
den R., der 1675 nævnes som Ritmester reformé og erklærer sig
villig til at hverve et Regiment. Aaret efter ansattes han som
Ritmester ved 2. jyske Rytterregiment, blev 1677 Major og
Oberstlieutenant og tog under Gyldenløve i Sommeren 1678 Del i
Belejringen af Baahus og Kampen paa Hisingen. Ved Reduktionen
efter Freden afgik han fra Tjenesten og fik 1680 Afskedspatent.
1683 udnævntes han, der 1671 var bleven Kammerjunker, til
Hofmarskal, hvilket Embede han beklædte til 1697, da han blev
Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter samt Inspektør over
Staldene og Stutterierne sammesteds. Som saadan udfoldede han
under Svenskernes Indfald 1700 en travl Virksomhed for at skjærme
Frederiksborg Slot mod Fjenderne. De nævnte Stillinger beklædte
han til 1717, da han afskedigedes paa Grund af Svagelighed, dog
med Bibehold af Gagen paa Livstid. 1695 fik han det hvide Baand,
erholdt 1698 Rang efter Generaler til Hest og til Fods og blev
Aaret efter Gehejmeraad. Han døde 11. Nov. 1719 paa Stück.
R. ægtede 1. (1685) Dorothea v. Reichou (d. 1689), Datter af fyrstelig
cellisk Hofmester Mart. v. R.; 2. (12. Juli 1692) Emerentia
Levetzow (f. 22. Juni 1669 d. 11. Febr. 1746), Datter af Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
