- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
357

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafn, Carl Gottlob, 1769-1808, Naturkyndig og Kommitteret i Kommercekollegiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans samtidige erklærede, at dette Skrift «er fuld af herlige Ideer»,
og man læser det endnu med Fornøjelse baade for Indholdets og
Formens Skyld, om det end er et for stærkt Udtryk af en af hans
Biografer, at «hans Stil er en af de behageligste og mest flydende
i vor Litteratur». I samme Skrift behandles ogsaa Plantesygdomme,
hvilket Afsnit kun har Interesse ved at vise, hvilket højst naivt
Standpunkt Plantepathologien indtog den Gang. At den
omhandlede Flora ikke vandt Bifald hos alle, derom vidner en særdeles
ublid Kritik, som blev den til Del af en anonym Nordmand, der
bl. a. anker over, at R. har «forvirret» Linnés System; thi at røre
ved dette var paa den Tid lige saa galt, som det tidligere havde
været i nogen Maade at tvivle paa Aristoteles’ Lære. Samme Kritiker
anker ogsaa over det efter hans Mening alt for urimelige Omfang,
Plantefysiologien har faaet; Læren om Planternes Livsytringer havde
ingen Kurs paa en Tid, da botaniske Skrifter sædvanlig kun ansaas
for at have Betydning som Hjælpemidler til at bestemme Planter
og til at belære om deres økonomiske Betydning. Det skinner
dog for tydelig igjennem i hele denne Kritik, at den er en
Retorsion i Anledning af en af R. tidligere publiceret Anmeldelse af et
floristisk Arbejde (af Christopher Hammer). – At R.s botaniske
Interesser særlig gik i plantefysiologisk Retning, viser sig i øvrigt
i en lang Række mindre Arbejder, som til Dels vare Resultater
af egne fleraarige Forsøg, og som han vedblev at yde indtil 1804;
dels forelagde han dem i Videnskabernes Selskab, dels publiceredes
de i forskjellige, til Dels af ham selv redigerede Tidsskrifter.

Lærde Efterretninger 1798, S. 177 ff.
Ekkard, Kritisk og antikritisk Journal I, 407 ff.

E. Rostrup.

– Ogsaa som landøkonomisk Forfatter udfoldede C. G. Rafn
en betydelig Virksomhed. Han studerede som ung Dyrlægevidenskaben
under Viborg og Abildgaard og havde som Assessor i
General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet med Landbrugssager
at gjøre. 1794 udgav han en Besvarelse af en af Videnskabernes
Selskab udsat Prisopgave vedrørende den bedste Plan til en
praktisk Agerdyrkningsskole, og 2 Gange modtog han Landhusholdningsselskabets
Præmie, 1805 sammen med Viborg for en Besvarelse af
Spørgsmaalet: «Hvorledes man bedst forvandler Ben til nærende
Føde», og tidligere (1800) for et Skrift «Om Høravlens Vigtighed
for Danmark» (udg. 1803). Hans «Vejledning for Bonden til at
dyrke Hør» udkom 1806 og udgaves paa Landhusholdningsselskabets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free