Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte han nu øve og udvikle sig, saaledes i «den filologiske
Forening», hvis Øjemed var Øvelser i latinske Disputatser, og i
«Skindergadens Selskab», hvortil han skrev flere uheldige Komedier. I
1780 stiftede han sammen med Th. Thaarup o. fl. «Borups Selskab»,
hvor han med Lidenskab deltog i Komediespil, men ofte mere til
Latter end Beundring; hans Vilje var her omtrent eneraadende,
og han sværmede for Tidens borgerlige Skuespil, der viste Dydens
Kamp og Sejer gjennem Livets daglige Konflikter. Et Arbejde
som Ifflands «Jægere» var hans Ideal. Sit Studium af Klassikerne
lagde han til Side og kastede sig over tyske, engelske og svenske
Romaner, næsten alle af den følsomme Art. Rousseaus «Heloïse»
var han meget indtagen i, Boileau og Racine efterlignede og
oversatte han, Goethes «Werther» elskede han og gik altid med den
i Lommen; den havde «en ubeskrivelig Indflydelse» paa ham.
Theatret var ham det bedste af alt; men Billetterne dertil
kostede Penge, og disse skaffede han sig ved Kortspil hele Dagen
igjennem i et Kaffehus. Han kunde nemt være bleven en Spiller
og være kommen ind i anden Daarskab, hvis ikke Rosings Hus
havde reddet ham. 1778 havde Rosing ægtet den udmærkede
Skuespillerinde Jfr. Olsen, og i dette unge Ægtepars Hjem kom
nu R. hver Aften, naar de ikke spillede Komedie, og forelæste
her tyske og franske Dramer. Han var Werthersk forelsket i den
unge Frue, og den i «Musæum» 1895 offentliggjorte Brevvexling
imellem dem – den strækker sig fra 1778-85 – giver et klart
Indblik i dette Forhold, men maa synes en Læser i vor Tid
opstyltet og afskrækkende. Denne R.s Kjærlighed var saa «platonisk
og super-petrarkisk», at den ikke kunde forurolige nogen, mindst
Rosing, der var inderlig elsket af sin Hustru.
1778 begyndte R. paa en Tragedie, «Axel og Valborg», som
han efter 3 Aars Arbejde lagde hen i Følelsen af, at det pathetiske
ikke laa for ham. Et af hans ældste udgivne Arbejder er
«Portræt af de danske Skuespillere» («Alm. dansk Bibliothek» 1778);
men dette Forsøg faldt ikke heldig ud, hvilket saa drev ham til
at ville skrive noget bedre, og hans Aaret efter med Stræng
Anonymitet sammesteds offentliggjorte «Breve fra en gammel Skuespiller
til hans Søn» (udg. særskilt 1782) vakte stort Bifald, men ogsaa
ivrig Modstand, navnlig hos Datidens dygtigste Dramaturg hos os,
Rosenstand-Goiske. I denne Bog forfægtede R., at Dyd bør være
Skuespillerens første Betingelse og Theatret en Institution til
Forkyndelse af Moral. I hans Øjne vare Kunstneren og Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
