Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dygtige Medarbejdere ham. Næsten altid var han dog selv oplagt
til at skrive, og hans Stil prægedes i hans gode Tid af noget
epigrammatisk, der mindede om Lessing; men den Fabriksproduktion,
han drev, skæmmede lidt efter lidt hans Sprog, der blev
snakkesaligt, knudret og svulstigt. Hans mange litterære
Venskabsforbindelser gjorde ham ufri som Kritiker, hans Domme bleve
mere og mere ensidige, han var uudtømmelig i Lovtaler over sine Venner
og i at anbefale daarlige Arbejder, han spurgte ikke om hvad,
men om hvem, derved fordærvede han Tidens Smag og skadede
saa vel Litteraturen som sit eget Tidsskrift.
Ligesom R. var en stor Børneven, saaledes havde han den
største Ærbødighed og Begejstring for ædle Kvinder. Endelig faldt
han til Ro i det erotiske, i det han 31. Avg. 1798 ægtede sin
Kamma (s. ovfr. S. 358), med hvem han havde været forlovet fra
Jan. 1796. Deres Hjem var til det sidste Bakkehuset, som de
kjøbte 1802. Omtrent et halvt Aar efter sit Bryllup tog R. uventet
Afsked som Universitetsprofessor. I sin historiske Oversigt i
«Minerva ». havde han i April 1798 klaget over nogle «Uborgere»,
ɔ: nogle Skibskapitajner, der brugte engelske Navne og indrettede
deres Skibsdokumenter saaledes, at Skib og Ladning kunde gaa for
nevtrale. I den Anledning blev han i en Kancelliskrivelse haardelig
irettesat og benyttede saa dette som et Paaskud; selv følte han
aabenbart, at han ikke ret kunde fyldestgjøre de Fordringer,
Videnskaben stillede til ham. Sin Afsked fik han 12. April 1799, men
vedblev dog til 1805 med at være Sekretær i Universitetskommissionen,
hvilken Stilling han havde beklædt fra 1794, ligesom han
fra 1793 havde været Privatsekretær hos Hertugen af Augustenborg.
Han tænkte nu paa at oprette et Institut i Smag med det,
Hofpræst Christiani i 1795 havde grundlagt (III, 558); der skulde lægges
særlig Vægt paa de naturvidenskabelige Fag og de levende Sprog.
Da Christiani erfarede R.s Plan, foreslog han ham, at de skulde
forene sig. Fra 1799-1805 var R. Historielærer hos Christiani og
tillige Bestyrer af den lærde Undervisning der; hans historiske
Kundskaber vare gode, han forstod at knytte Eleverne til sig, og
han regnede disse Aar for nogle af de lykkeligste i sit Liv.
Den nationale Begejstring, som Englændernes Overfald 1801
fremkaldte, greb ogsaa R., der blev ansat som Lieutenant à la suite
i Studenterkorpset, hvor han lige meget udmærkede sig ved Iver
og Kejtethed. Under Bombardementet 1807 blev han Kapitajn og
holdt i denne Egenskab Vagt paa Universitetsbibliotheket, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
