Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nytaarsgaver, Taler og Oversættelser fra de mange Sprog, i hvilke han
var saa vel bevandret; dog maa det bemærkes, at ikke faa af de
Oversættelser, som bære hans Navn, har han aldrig haft noget at
gjøre med. Man har beregnet, at hans samlede Værker vilde
udgjøre henved 60 Bind. Desuden har han udgivet talrige af de
med ham samtidige Digteres Værker, saaledes Samsøes, Tullins,
Wessels, Brødrene Trojels, Ribers, P. A. Heibergs (samlede
Skuespil), Th. Thaarups, Prams, H. C. Sneedorffs og fleres; men disse
Udgaver ere skjødesløse og ukritiske.
Tiden voxede lidt efter lidt fra den saa stærkt konservative
R.; han følte, at man undertiden overlever sine Fortjenester. En
besynderlig mørk Stemning bemægtigede sig ham mere og mere,
og da han havde mistet sin Kamma, forsvandt hans Haab og Livslyst;
nu levede han – som han selv sagde – kun for at afbetale
sin Gjæld. 5 Fjerdingaar efter hendes Død dræbte en heftig
Forkølelse ham 22. April 1830. Et Mindesmærke for ham og hans
Hustru rejstes ved Indgangen til Bakkehusets gamle Have. – R.s
Bo var fallit, og hans litterære Efterladenskaber tog den
frederiksbergske Skifteret i Besiddelse; nu ere de dog komne til det store
kongl. Bibliothek, hvor de imidlertid ere kun delvis tilgængelige.
R.s Tidsalder var gunstig for hans Evner; Danmark trængte
den Gang til en Skribent som ham. Han var en Frihedsven og
fuldblods Demokrat. Der var en vis Inderlighed i hans Person,
han var god, blød, hurtig forsonlig og bar aldrig Nag; han havde
et let fængende Hjærte, en uskyldig, barnlig Glæde tindrede ofte
ud af hans blaa Øjne, og denne hans Glæde var smitsom. Han
yndede den fortrolige Tone og var ikke Ven af mange Komplimenter.
Intolerance skyede han, men var saa tillige karakterløs;
han forandrede let sine Meninger og viste ikke stor logisk Styrke
i at forsvare dem; mundtlig Disput og Debat yndede han ikke,
men trak sig tilbage med et vittigt Indfald. Hans Evne til at
fortælle med Lune og Liv var betydelig. Store Modsætninger
kunde han slutte sig til; han kunde saaledes være Ven baade med
Wessel og Ewald, men havde jo ogsaa noget af begges Natur i
sig. I Striden mellem Baggesen og Oehlenschläger sluttede han
sig ikke til nogen af dem. Han forstod kun lidet det nye i
Oehlenschlägers og J. L. Heibergs Produktioner og var paa mange
Maader til Hinder for dem. Mangesidigheden i hans Venskab
forhindrede Dybden i det, ligesom i det hele den lidenskabelige,
stærke Følelse ikke laa saa meget for ham som den eftergivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
