- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
376

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramel, Henrik, 1601-53, Rigsraad - Ramel, Ove, 1637-85, Etatsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling han beklædte til 1642. Imidlertid var han 1640 bleven
Hofmester paa Sorø Akademi og beholdt dette Embede til 1649.
Han indtog i dette Øjeblik en særlig fremragende Stilling imellem
Adelen, hvilket navnlig viste sig deri, at han paa Valgstændermødet
i April 1648 blev valgt til dens Ordfører i de vigtige
Forhandlinger med Rigsraadet. I Maj 1649 blev han ogsaa selv
optaget i dette og forlenedes 1650(—52) med Herrisvad Kloster. I
Raadet var han 1650 en Modstander af de lavere Stænders, af
Kongen begunstigede, Forslag med Hensyn til en stiltiende
Anerkjendelse af Prins Christians Arveret til Norge, men han optraadte
tillige mod Hannibal Sehested og endnu skarpere mod Corfits
Ulfeldt, navnlig under Dinas Proces, ligesom han 1650 blev sendt til
Bornholm for at undersøge Ebbe Ulfeldts Forhold. Rigshofmesteren
saa i ham en af sine bitreste Fjender, og hans Harme imod H. R.
voxede naturligvis, da han 1651 blev hans Afløser som Lensmand
paa Møen. Her døde han paa Ælmelundegaard 6. Okt. 1653. —
Han havde 12. Avg. 1627 ægtet Birgitte Lunge, en Datter af
Rigsmarsken Jørgen L. (X, 472); efter hendes Død 1628 ægtede han
21. Sept. 1631 Margrethe Skeel, Datter af Rigsraaden Otte S. til
Hammelmose og Birgitte Lindenow; hun overlevede ham.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle II, 181 ff.

J. A. Fridericia.

Ramel, Ove, 1637—85, Etatsraad, var Søn af ovennævnte
Henrik R. (d. 1653). Ved Skaanes Afstaaelse 1660 blev O. R. svensk
Undersaat, naturaliseredes som svensk Adelsmand og introduceredes
tillige med Broderen Hans paa Ridderhuset 1664. O. R. bevarede
dog sin Sympathi for Danmark, og under den Skaanske Krig gik
han 1677 over til de danske. Hans Godser i Skaane, Bækkeskov
og Ugerup, bleve nu konfiskerede og gaves til Feltmarskal Conrad
Marderfelt. Der var for øvrigt kort efter Tale om, at han igjen
vilde gaa over til Svenskerne, og han fik for dette Tilfældes Skyld
Løfte om at faa sine Godser tilbage og blive Landshøvding i
Bleking, men Planen blev ikke til noget. O. R. udfoldede paa
dansk Side en stor Virksomhed, først som Generalkrigskommissær
i Christiansstad og fra 1678 af som Amtmand over Helsingborg
Amt. Efter Fredslutningen 1679 benyttede O. R. sig ikke af den
Amnesti, der gaves den Skaanske Adel, som havde sluttet sig til
Danmark, men tog Ophold i sidstnævnte Land, hvor han udnævntes
til Etatsraad og kjøbte Basnæs 1681 af Søsteren Anne, Enke efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free