Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramsing, Peder Erhard Marius, f. 1837, Officer - Ramsøe, Emilio Wilhelm, 1837-95, Musikdirigent og Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1879, da han blev Kapitajn, til sin Afsked fra Hæren paa Grund
af Alder (1889) var Chef for Skydeskolen. 1887 blev R. Formand
for Skytteforeningerne, 1894 Chef for den vestindiske Rekrutering
og erholdt da Oberstlieutenants Karakter. – Han viedes 10. April
1866 til Sophie Hedevig Utke, Datter af Proprietær Frederik
Christian U.. Døde 18. Avg. 1904.
P. N. Nieuwenhuis.
<B>Ramsøe, Emilio Wilhelm,</b> 1837-95, Musikdirigent og Komponist,
var født i Kjøbenhavn 7. Febr. 1837 og Søn af Hoboist
Em. Wilh. R. (d. 1858) og Ane f. Rasmussen. Han blev derfor
tidlig uddannet til Musiker og var allerede fra sit 17. Aar
Musikdirektør ved flere af de mest ansete rejsende Skuespillerselskaber
som Millers og Lewinis. I sin knappe Fritid studerede han flittig
Musiktheori og Instrumentationskunst, hvori han erhvervede sig
indgaaende Kundskaber, navnlig paa Blikinstrumenternes Omraade.
Fra 1857-64 var han Dirigent i «Alhambra», og den Anerkjendelse,
han erhvervede saa vel hos Publikum som hos sine Kammerater,
førte til, at han af Kammerraad Lange blev engageret som
Musikdirektør ved Folketheatret. I de 11 Aar, han beklædte denne Post,
komponerede og arrangerede han Musik til en Mængde Sangspil,
Folkekomedier og Vaudeviller, hvoriblandt kunne nævnes
«Gjøngehøvdingen», «Svantevits Datter» og de nydelige Melodier til
«Kanariefuglen». Da hans Engagement ophørte 1875 paa Grund af en
Strid med den daværende Theaterdirektør M. V. Brun, drog han til
Stockholm, hvor han opholdt sig et Par Aar, og derefter til St.
Petersborg. Her blev han ansat først i det italienske Operakapel,
dernæst i det russiske Kapel og blev 1887 kejserlig Kapelmester
ved det franske Theater. I sin Sommerferie besøgte han hvert
Aar sin Fødeby, hvor han i en Række Aar forestod det lille
Harmoniorkester, som om Morgenen spillede for Brøndgjæsterne i
Rosenborg Have. Ligesom C. C. Møller (XII, 43) paa Symfoniens
Omraade skabte noget nyt og ukjendt her hjemme, saaledes har
ogsaa R. – og det endda tidligere – paa Kammermusikkens
Felt indlagt sig stor Fortjeneste ved sine Solokvartetter for Kornet,
Trompet, Tenorhorn og Tuba (Op. 20, 29, 30, 37 og 38), hvoraf
de 4 ere udkomne i Udlandet og vurderede der. Tung Sygdom
formørkede hans sidste Leveaar; hans Hustru, Marie Mathilde f.
Strandmann-Petersen, døde 1891, og 17. April 1895 døde han selv
paa St. Hans Hospital ved Roskilde.
Søndagsposten 1872, Nr. 426.
Schytte, Musiklex.
S. A. E. Hagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
