Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramus, Christian, 1806-56, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efterfølgere med godt Udbytte brugte ved den videstgaaende
Undervisning i den højere Mathematik, men egnede sig kun dertil
ved meget store Overspringninger og ved omhyggelig Gjennemgang
af det, som skulde læses. Den, som, efter saaledes at være sat
ind i dem, vilde fortsætte sit mathematiske Studium, ydede de
derimod et fortræffeligt Hjælpemiddel til at gaa videre næsten i
enhver Retning af Mathematikken, og de ere bestandig værdifulde
Haandbøger, hvor man kan finde paalidelig og temmelig fuldstændig
Oplysning om det Standpunkt, hvortil Behandlingen af de vigtigste
Spørgsmaal i det meste af Mathematikken var ført ved Midten af
Aarhundredet. Som Haandbøger have de dog en meget væsentlig
Mangel, i det de næsten ere ganske blottede for Litteraturcitater og
altsaa ikke give Anvisning paa andet end det, som findes i selve
Bøgerne.
Foruden ved Trigonometrien har R. ogsaa ydet andre Bidrag
til den elementære Mathematiks Fremme her i Landet. I sit
Embede gjorde han det ved Forelæsningerne til anden Examen, og
som Examinator ved Artium fik han en Kontrol med Skolernes
Arbejde. Her har hans bestemte Opretholdelse af Fordringerne
spillet en Rolle, paa samme Tid som hans Mangel paa pædagogisk
Evne og Erfaring blandt andet viste sig i, at han i Regelen kun
forelagde Examensspørgsmaalet som Helhed til Besvarelse og, naar
en saadan var fremkommen, erklærede den for rigtig eller gal
uden at indlade sig paa nærmere Udspørgen. En Del af de
skriftlige Opgaver, som det under den senere Ordning faldt i hans Lod
at give Skolerne, røbe ogsaa Mangel paa Blik for, hvad der var
for svært eller for let. Pædagogiske Fortrin er det da heller ikke,
man særlig skal søge i de elementære Lærebøger, som han udgav
i de senere Aar af sit Liv, nemlig «Geometri med Stereometri»
(1850) og «Elementær Algebra» (1855); men de udmærke sig ved
den samme kortfattede, bestemte og korrekte Fremstilling som hans
øvrige Bøger. Disse Fortrin have ogsaa gjort i det mindste
Geometrien meget nyttig, hvor den er falden i dygtige Læreres Haand,
og begge Bøger have ved deres Righoldighed og Tilforladelighed
haft en lignende Betydning for Disciple, der vilde gaa videre, og for
Lærere som hans større Bøger paa et mere fremrykket Standpunkt.
Navnlig frembyder hans Algebra paa flere Steder
Ejendommeligheder i Behandlingsmaaden, som endnu give den betydelig Værdi.
En Lærebog af ham i Astronomi er udgiven 1857 efter hans Død.
Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Mathematik 1873, S. 171 ff.
Hostrup, Erindringer I, 76 f.
H. G. Zeuthen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
