Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randulf, Niels, 1630-1711, Biskop - Rantzau, Andreas Conrad Peter Rigsgreve, 1773-1845, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 239.
Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 11 ff.
Luth. Ugeskr. 1879, H, 89 ff.
Giessing, Jubel-Lærere I, 370.
A. W Heffermehl, Geistlige Møder i Norge (1890) S. 102 ff.
D. Thrap.
Rantzau, Andreas Conrad Peter Rigsgreve, 1773-1845,
Statsminister. Conr. R., yngste Søn af Gehejmeraad Frederik
Rigsgreve R. til Breitenburg og Friedrike Louise Amoena f.
Rigsgrevinde Castell-Remlingen, fødtes 2. Sept. 1773 paa Breitenburg
og blev efter omhyggelig Uddannelse i Hjemmet 1792 dimitteret til
Universitetet i Kiel, hvor han studerede i flere Aar, gik derefter
paa lange Rejser, udnævntes 1804 til Kammerherre og overtog 1806
efter Faderens Død Besiddelsen af Breitenburg. 1802 var han
Medlem af Landkommissionen i Slesvig, opholdt sig derpaa i
længere Tid i Syden, var 1814 Medlem af Kommissionen til
Hertugdømmernes Gjenbesættelse og Reorganisation og blev Aaret efter
Storkors af Danebrog. 1826 blev R. beskikket til Rejseledsager
for Prins Frederik (VII), hvem han først fulgte til Genf, hvor der
indrettedes en Hofholdning for Prinsen, som skulde tilbringe
længere Tid her. Det bebrejdes R., at man overbebyrdede Prinsens
temmelig svage Evner med for megen Læsning, som sløvede hans
i Forvejen ringe Interesse for at tilegne sig Kundskaber. Kort
efter Nytaar brød man op til Sydfrankrig og der fra til Italien,
tilbragte atter nogen Tid i Genf og vendte hjem i Efteraaret 1828,
hvorpaa R. ved Prinsens Formæling kort efter udnævntes til
Overskjænk og som Følge heraf tog Ophold i Kjøbenhavn. 1831, efter
Schimmelmanns Død, udnævntes R. til Gehejmestatsminister og
Medlem af Statsraadet. R. stod i høj Gunst hos Frederik VI.
Han var en fuldblods Holstener, men oprigtig fædrelandssindet og
kongetro. Under Drøftelsen af Stænderforsamlingens Dannelse
udtalte han 1832 sin Tvivl om de reformlystne Slesvigeres Loyalitet,
ligesom han frygtede Vanskeligheder ved Valgene paa Sjælland, medens
han stolede paa Holstenernes og Jydernes gode Sindelag. 1836 blev
han Ridder af Elefanten. Efter Christian VIII’s Tronbestigelse
ansøgte R., der ikke som de andre Ministre havde nogen særlig
Portefeuille, om Afsked, da hans Helbred ikke kunde taale
Opholdet i Hovedstaden, og hans Øjne vare meget svage. Kongen
vilde ikke afskedige ham, men forbeholdt ham Rang og Sæde i
Statsraadet, saa at han dispenseredes for at deltage i dets
Forhandlinger og beholdt visse Forretninger i Holsten (12. Dec. 1840).
R. levede derefter dels paa Breitenburg, dels i Udlandet og afgik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
