- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
403

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Breide, 1556-1618, til Rantzausholm, Rigsraad og Statholder i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlige Hverv; saaledes var han 1585 Afsending til Kurland og
1586-87 til Frankrig. Under Formynderstyrelsen efter Frederik II’s
Død deltog han et Par Gange (1589 og 1592) i selve Regeringen,
var 1588 dennes Repræsentant ved Landdagen i Kiel, ledsagede
1589 Prinsesse Anna paa den mislykkede Rejse til Skotland og
fulgte atter med hende og hendes Ægtefælle, Jacob VI, 1591 der
hen-, end videre var han i den unge udvalgte Konge Christian IV’s
Følge paa Landdagen i Flensborg i Sept. 1593 og paa hans Rejse
til Nordtyskland i Avg. 1595. Endnu inden Kongens Kroning fik
han 1596 Møens Len i Steden for Tranekjær. 5 Aar senere fik han
et stort Bevis paa Christian IV’s Gunst og Tillid, i det han efter
Christoffer Valkendorfs Død erholdt den vigtige og ansvarsfulde
Stilling som Statholder i Kjøbenhavn 28, Jan. 1601, dog succederede
han, som Sigvard Grubbe bemærker i sin Dagbog, ikke i
Hofmesterembedet. Store Sider af Statens Forvaltning laa nu i hans
Hænder, foruden at han deltog i Grænsemøderne med Sverige
1601-03 og 1606 var Medlem af Regeringsraadet under Kongens
Fraværelse i England; dog er det ikke muligt nøjere at paavise
hans Indflydelse eller hans Anskuelser over for Christian IV’s indre
Reformpolitik.

Derimod er der nogen Grund til at antage, at han har været
en Tilhænger af Kongens krigeriske Tilbøjelighed over for Sverige,
og en betydningsfuld Opgave laa ogsaa for ham ved Ledelsen af
Rustningerne til Kalmarkrigen. Under denne fulgte han i hele
Felttoget 1611 Kongen og var vistnok særlig betroet ved Ledelsen
af Krigens Gang. Med Tapperhed deltog han i Kampene ved
Kalmar; i sine talrige Skrivelser til Regeringen i Kjøbenhavn lagde
han en ikke ringe Uro for Dagen med Hensyn til de mange Farer,
der truede den danske Hær, og tillige en varm Omhyggelighed for
Kongen. I Jan. 1612 gjorde han et kortvarigt Tog ind i Smaaland
mod Vexiø, men indlagde sig størst Fortjeneste ved at være med
til at lede Overfaldet paa Gustav Adolf ved Vidsø i Febr. 1616
udnævntes han som Belønning for sin Deltagelse i Krigen til Ridder
af den væbnede Arm. Paa dette Tidspunkt synes han at have
været mere stemt for en svenskvenlig Politik, i det han advarede
Gustav Adolf mod den fra Polen truende Fare; men heller ikke
om hans Virksomhed i Slutningen af hans Liv give Kilderne
tilstrækkelige Oplysninger. Han døde 10. Jan. 1618.

Efter at hans første Hustru var død 29. Dec. 1593, ægtede
han 7. Maj 1598 Karen Gjøe, Datter af Rigsraaden Absalon G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free