Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Christian Rigsgreve, 1614-63, Overstatholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den tyske Nation ved Akademiet i Orleans. Hjemkommen til
Danmark blev han 1634 Hofjunker og kort efter Kammerjunker
hos Christian IV og fulgte 1635 Kongen til Norge. Det følgende
Aar opgav han sin Stilling paa Grund af sit Ægteskab 31. Juli med
Dorothea Rantzau, Datter af den ndfr. nævnte Ditlev R. til Panker.
Allerede nu var han en rig Mand, der foruden sine Godser i
Holsten, navnlig Breitenburg, som han paa ny gjorde til et Herresæde,
dog ikke af den tidligere Pragt, ejede Gjesingholm, Hevringholm,
Demstrup og flere Hovedgaarde i Jylland; den opkommende
Storhed i Kongeriget Corfits Ulfeldt stod han i et venskabeligt
Forhold til og forstrakte ham med Penge. 1639 eller 1640 blev han
Amtmand i Rensborg og maaske allerede samtidig kongelig
Landraad, om end hans Bestalling som saadan først er af Juni 1643.
1642 var han Gesandt til Sachsen i Anledning af Kongens Søster
Kurfyrstinde Hedevigs Begravelse. Under Svenskekrigen 1643-45
var han Generalkrigskommissær og ledede i Avg. 1644 med Held
Angrebet paa det af en svensk Styrke besatte Riberhus; Ribe By
hædrede ham for hans Sejer, og kort efter lykkedes det ham ogsaa
at besætte Haderslevhus; men Glæden varede kun kort, i det snart
efter begge Pladser erobredes tilbage af Oberst Helmuth Wrangel,
hvilket efter Freden gav Anledning til en Krigsretssag mod C. R.
Af sine store Midler havde han desuden under Krigen laant Kongen
50000 Rdl.; til Pant derfor fik han fra Maj 1645 Tranekjær Slot
og Len, og da Kronen ikke kunde tænke paa at indløse det,
vare hans Besiddelser i Kongeriget i Virkeligheden derved blevne i
høj Grad forøgede. Dog synes han i Christian IV’s sidste Aar
ikke at have været i særlig Gunst hos Kongen, i alt Fald at have
haft Uvenner ved Hoffet.
Da bragte Frederik III’s Tronbestigelse ham til langt større
Anseelse end tidligere, 1. Avg. 1648 blev han udnævnt til Statholder
i Hertugdømmerne. Valget havde truffet ham, ikke alene fordi
Embedet næsten var blevet arveligt i hans Familie, men ogsaa
fordi Kongen kunde stole paa i ham at have en bestemt
Modstander af Gottorp og en Tilhænger af Enheden og Udeleligheden
af den kongelige Part af Hertugdømmerne i Overensstemmelse med
den ældre Rantzauske Politik’ uden Tvivl træffe vi ogsaa ham som
i høj Grad medvirkende til det kongl. Arvestatut af Juli 1650.
Tilmed havde jo R. Indflydelse i Kongeriget uden at staa i nært
Forhold til den danske Adel. Ved Frederik III’s Kroning i Nov.
1648 blev han Ridder. Om hans politiske Evner er det imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
