Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Christian Rigsgreve, 1614-63, Overstatholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke muligt at have nogen afgjørende Mening; en dog vel mindre
velvillig Dom fra en af hans samtidige gaar ud paa, at han mere
kom frem ved sine Forfædres Dyder end ved sine egne Fortjenester.
Men sikkert var han en ærgjerrig, ofte hensynsløs Mand,
med Trang til Glans og Anseelse. Efter at han 1649 havde
tilkjøbt sig Amtet Barmstedt i det pinnebergske af Hertugen af
Gottorp, opnaaede han Aaret efter, i Nov. 1650, medens han var
Kongens Afsending for at tage Holsten til Len af Kejseren, at
denne ophøjede ikke alene ham og hans Livsarvinger af begge Kjøn
i den rigsgrevelige Stand, men ogsaa Amtet Barmstedt til et
umiddelbart Rigsgrevskab. Som Indehaver af dette tog han 1653 Sæde
paa Rigsdagen i Regensburg, og saa levende var hans Forestilling
fyldt af hans grevelige Værdighed, at han kort før sin Død i sit
Testamente paalagde sine Efterkommere at tage Hensyn til
Forskjellen paa en grevelig og en almindelig adelig Begravelse.
Forholdet til Corfits Ulfeldt var maaske allerede noget kølnet
i Christian IV’s sidste Aar; dog vare de rimeligvis enige 1648 om
Ditlev Reventlows Fjærnelse fra Amtmandsposten i Haderslev, og
Ulfeldt lykønskede ham endnu til Grevetitlen. Men kort før
Rigshofmesterens Fald maa der være indtraadt en Forandring heri; der
er nogen Grund til at tro, at C. R. har staaet i Forbindelse med
Oberst Walter ved Angrebet paa Ulfeldt, og Kongens Tillid til R.
under den vanskelige Stilling i 1651 viste sig i, at han ikke alene
lod ham paa Breitenburg afholde hemmelige Overvejelser om
Forsvarsforholdsregler i Hertugdømmerne, men ogsaa kaldte ham til
Kjøbenhavn for at staa ham bi med Raad og Daad; han kom til
Hovedstaden i Begyndelsen af Maj. Dog bragte "de snart efter
indtraadte Forandringer inden for Regeringen ham foreløbig ikke
til større Indflydelse i Kongeriget. Han ramtes i de følgende Aar
ogsaa af huslige Sorger. Med sin Hustru levede han i faktisk
Skilsmisse, og imod hans Vilje beskyttede hun det 1656 indgaaede
Ægteskab mellem hans Datter Margrethe og den senere saa
mægtige Frederik Ahlefeldt til Søgaard (I, 136). Denne Sag havde
ogsaa den Betydning for ham, at han blev ildeset af Dronning
Sophie Amalie, hvis Yndling Ahlefeldt var, og han maatte til sidst
bøje sig og anerkjende Svigersønnen. 1659 afkjøbte denne hans
Fordring paa Kronen og overtog derved Tranekjær i Pant. Men
ogsaa politisk havde han maaske staaet baade mod Dronningen og
Ahlefeldt, i det han skal have fraraadet Krigen mod Sverige 1657,
som de i en ikke ringe Grad bare Ansvaret for. Dog sendtes han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
