Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende
Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I Odense boede
han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog
han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene (1747) skaffede ham
Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han
mere i denne Konges Smag end i hans Forgængers, og 1749 var
han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak
Brahesborg R. mest, og her opholdt han sig saa hyppig, det lod
sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted,
som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og derfor
ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning
moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at nedbryde dens
3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose
havde han 1756 oprettet det saakaldte Rantzaus grevelige
Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar,
R. endnu levede, var i mere end en Henseende tung for ham;
af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de
2 ældste, af hvilke den ene efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj
1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom
henfaldt i et Slags Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting
som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere
med Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han
havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold gik
ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales
det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de grevelige Stamgodsers,
Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død,
16. April 1771.
Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes
det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme
ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der vil
bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R.
var besjælet af en levende videnskabelig Interesse og havde selv
tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage
kaldte Erudition; han var saa stor en Elsker af Videnskaberne,
at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede
sig med dem. Med Mænd som Gram og Falster stod han i levende
Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved
Intelligens, Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
