Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Daniel, 1529-1569, Feltøverste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Herre uden at have tilsat sin varme evangeliske Tro trods
Deltagelsen i Krigene mod Protestanterne. Han forblev i Hertug
Adolfs Tjeneste og modtog Posten som Befalingsmand paa Slottet
Peine i Nordtyskland. Den krigerske Hertug planlagde i de
følgende Aar et Tog mod Ditmarskerne, og D. R. ledede Hvervingerne
hertil fra sin afsidesliggende Borg. Da endelig Toget gik for sig
1559, rigtignok under andre Forudsætninger end de oprindelige,
deltog D. R. i det som Fører for 2 Fænniker Knægte. Det
fortælles, at da Regimentsobersten Wolf Schøneweise var falden i
Kampen, ønskede Knægtene D. R. til Oberst; men Fyrsterne
nægtede ham denne Udmærkelse, fordi det ikke skulde se ud, som
om kun Rantzauerne, der i et Antal af 15 deltoge som Førere i
Krigen, skulde udmærkes.
Efter Krigen modtog D. R. paa ny Udnævnelse til Befalingsmand
paa Slottene Peine og Steuerwold og som Hertug Adolfs
Raad, og han deltog med Hertugen i dennes uheldige Frierrejse
til Dronning Elisabeth af England. Kong Frederik II ønskede
imidlertid, at D. R. skulde træde i hans Tjeneste; allerede 1559,
kort efter Krigen, indlededes Underhandlinger med ham, men det
er uvist, om de førte til noget Resultat. Først 1562, da Kongen
gjorde forberedende Skridt til Krigen med Sverige og knyttede
Obersterne Jürgen v. Holle og Hilmar v. Münchhausen til sig,
lykkedes det ogsaa ved Henrik Rantzaus Mellemkomst at formaa
D. R. til at træde i dansk Tjeneste som Oberst med Forpligtelse
til at hverve et Fodfolksregiment. Fra nu af og til sin Død
tilhører D. R. Danmarks Historie.
Den nordiske Syvaarskrig 1563-70 har i militær Henseende
udelukkende Betydning ved de af D. R. planlagte og udførte
Foretagender. Det er hans Navn, der som en lysende Stjærne viser
Vejen gjennem den Hob af planløse og slet førte Krigstog, hvori
svenske og danske søgte at overbyde hinanden, og som kun førte
til Rov, Mord og Plyndring. Kun hos D. R. spores Hærførergeniet,
Evnen til at lægge en vel gjennemtænkt Plan, den jærnhaarde
Vilje til at føre den igjennem trods alle Hindringer og det
skarpe Feltherreblik, der i Kampens Virvar vælger det rette
Øjeblik til at handle. Men D. R.s Liv er dog ingenlunde en Vandring
fra Sejer til Sejer. De utrolige Vanskeligheder, som Datidens
Krige bøde en Feltherre, Vanskelighederne ved at tilfredsstille de
lejede Troppers ofte vel berettigede Krav paa Lønning og Proviant,
kunde selv han ikke overvinde. Derfor standsede mangt et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
