- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
423

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Daniel, 1529-1569, Feltøverste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

over Hulvejen til Vadstena i Østergøtland, «hvorfra man med Guds
Hjælp kan naa videre». Skinangreb paa Grænsen ved Kalmar og
Smaaland skulde bortlede Opmærksomheden fra Hovedforetagendet.
Det kom ogsaa til Udførelse trods alle de Hindringer, Naturen og
Fjenden lagde i Vejen derfor, og skjønt Kongen ønskede Angrebet
foretaget paa Smaaland og Vestergøtland. Hæren talte kun 6000
Mand, men det var øvede og dygtige Folk. Frands Brockenhuus
havde overtaget D. R.s Post som Regimentsoberst, selv førte R.
Rytteriet foruden den egentlige Overkommando.

1. Nov. rykkede Hæren ind i Jønkøping uden at have mødt
synderlig Modstand. Det var her, at D. R. i Krigsraadet gjennemførte
sin Felttogsplan. Ingen Sinde før var en dansk Hær trængt
gjennem det snævre Pas øst for Vettern, Holaveden, som det kaldtes,
men det lykkedes D. R., trods en haardnakket Modstand af
Fjenden, der angreb Hæren under Gjennemmarchen, at naa frem efter
en 2 Dages uafbrudt Kamp. Paa Østergøtlands Sletter tumlede
han sig i de følgende Maaneder fra Midten af Nov. til Slutningen
af Jan. Maaned i uafbrudte Kampe med de langt overlegne, men
daarlig førte svenske Hære. Efter at Vadstena var indtaget,
rykkede D. R. imod Linkøping og Skeninge, som blev hans
Hovedkvarter, hvorfra han gjentagne Gange overfaldt og adsplittede
Svenskerne. Berømtest er Overfaldet paa den svenske Hær ved
Norrbyhus 15. Jan., hvor han befriede de danske Fanger og tog
flere Kanoner, hele Krigskassen og Krigsarkivet til Bytte. Men
under disse Kampe smeltede Hæren sammen; trods Løfter og
Astrængelser for at bringe Undsætning fra Danmark kom der ikke
en Mand til Hjælp, og til Slutning maatte Tilbagetoget iværksættes.
Dette blev ført med den samme Energi og Omsigt som Angrebet,
under talrige, for det meste heldige, Kampe med Svenskerne, der
søgte at spærre Tilbagevejen. 14. Febr. gik han over den danske
Grænse, medførende de svenske Feltherrer Hogenskild Bjelke og
Sten Baner, som ved et heldigt Overfald vare faldne i hans
Hænder.

Der findes en samtidig Beretning fra en af Deltagerne i dette
mærkelige Tog. Den giver den bedste Karakteristik af D. R. Man
beundrer i denne Skildring ikke alene den geniale Feltherre, men
ogsaa den utrolige Energi, det glimrende Mod, den kloge
Forsigtighed og Forsynlighed og fremfor alt en Snarraadighed, der
aldrig lader et gunstigt Moment gaa til Spilde. Skjønnere
Æreminde end denne Beretning er der ikke sat over nogen Feltherre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free