- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Ditlev, 1577-1639, til Panker, Landdrost - Rantzau, Ditlev, 1617-84, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var han forlenet med Bakke Kloster i Norge. Efter at have
fratraadt sin Hofstilling ægtede han 27. Febr. 1614 Dorothea Ahlefeldt,
Datter af Balthasar A. og Enke efter Marqvard Rantzau til Saxtorf.
S. A. blev han holstensk Landraad og Amtmand over Steinburg
Amt, med hvilket han 1615 forenede Sydditmarsken, og disse
Embeder beholdt han til sin Død. Der betroedes ham oftere Sendelser
til Udlandet, saaledes flere Gange til Bremen og 1620 til Bøhmen
for at følge Sagernes Gang efter Kurfyrst Frederik af Pfalz’
Kongevalg. Størst Tillid viste Kongen ham dog under Krigen med
Kejseren, i det han, efter Gert Rantzaus Død, 31. Juli 1627 fik
Bestalling som Landdrost, i hvilken Stilling han som en Slags Statholder
skulde repræsentere Kongen paa Landdagene; , s. A. blev han
Domprovst i Hamborg. 1628 var han Medlem af Krigsraadet i
Glückstadt og 1629 en af Kongens Kommissærer ved Fredsmødet i Lybek.
Paa dette Tidspunkt hedder det om ham, uvist om med rette, at
han havde en Pension fra Nederlandene. Han beskikkedes 1634
til Medlem af den Kommission, der havde Tilsyn med Forsvarsvæsenet
i Hertugdømmerne. Hans Død indtraf 19. Marts 1639. Af
Godser ejede han Panker, Putlos, Heiligenstedt og Drage.

Luder, Leichpredigt üb. D. R. (Hamb. 1639).
Moller, Cimbria lit.

J. A. Fridericia.


Rantzau, Ditlev, 1617-84, Officer, var antagelig Søn af
Ditlev R. til Helmstorf i Holsten og dennes 2. Hustru, Anna
Rumohr. 1657 tjente han som Oberstlieutenant til Hest under
Rigsmarsken Anders Bille; strax efter Fredsbruddet 1658 blev han
sendt til Kurfyrsten af Brandenborg for at underhandle om
Hjælpetropper; det paafølgende Foraar oprettede han i Holsten et
Regiment, der fik Navn af Dronningens Livregiment til Hest, og deltog
med dette i Fyns Gjenerobring, i det han samtidig gjorde Tjeneste
som Generalkvartermester under Feltmarskal Hans Schack. 1660
træffes han i Kjøbenhavn, hvor han og Mogens Kruse (IX, 566)
efter Kongens Befaling arresterede Corfits Ulfeldt, der forklædt var
kommen til Staden. R.s Regiment blev allerede 1661 reduceret til
et Frikompagni, men ved det nationale Rytteris Oprettelse 1670
blev han Chef for dettes nordjyske Regiment, som han dog 1675,
ved Udbruddet af den Skaanske Krig, byttede med 2. sjællandske;
samtidig blev han udnævnt til Generalmajor. R. tog virksom Del
i de 4 første Krigsaars vigtigste Begivenheder og var bl. a. med
ved Belejringen af Wismar (1675), i Slaget ved Lund (1676), i Slaget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free