Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Frands, 1604-32, til Rantzausholm, Rigshofmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig; her blev han, uvist af hvad Grund, anholdt 1623, men
dog snart atter løsladt og kom hjem i det nævnte Aar. Umiddelbart
efter rejste han paa ny ud, denne Gang til Italien, hvor han
1624 indskreves ved Universitetet i Padua. Ved sin Hjemkomst
1626 tiltrak den ranke og velskabte Mand med det blonde Haar
og det vindende Ansigtsudtryk sig hurtig Opmærksomhed ved sin
Elskværdighed, Dannelse og Finhed; han hørte tilmed til en berømt
Slægt og ejede store Godser. Øjeblikket var ham ogsaa gunstigt.
Christian IV ønskede at skaffe sig Tilhængere i Rigsraadet,
og hans Blik faldt paa F. R. trods hans Ungdom. 28. Jan.
1627 udnævntes han til Medlem af Raadet og samtidig til Statholder
i Kjøbenhavn, hvilket indflydelsesrige Embede havde staaet
ledigt siden hans Faders Død 1618. Tillige blev han Lensmand
paa Dronningborg, fik Aaret efter i Steden Dalum Kloster og
ombyttede 1629 atter det med Møen. Fuldt saa vigtigt var det dog,
at han 1627 blev forlovet med den kun 9aarige Anna Cathrine,
Kongens ældste Datter med Kirstine Munk (I, 288), som det synes
endda imod Moderens Ønske; han indviede derved den skæbnesvangre
Række af Forbindelser mellem danske adelige og Kongens
Døtre. Om hans politiske Holdning og Indflydelse vides kun lidet.
Han følte uden Tvivl varmt for Verdenskampens religiøse Side,
men var dog ikke blind for den fra Sverige truende Fare; om hans
omfattende Embedes Begrænsning skal der have været Rivninger
mellem ham og Kansleren Christian Friis. Vedblivende havde han
sin Konges Gunst; 5. April 1632 gjenoprettedes for ham det i over
30 Aar ubesatte Rigshofmesterembede. Saaledes syntes Lykke og
Storhed at tilsmile ham. Da ramtes han endnu s. A. af en
tragisk Skæbne. 5. Nov. havde han deltaget i et Gilde hos Kongen
paa Rosenborg og vel næppe skaanet Vinen; han tog sig for at
spasere en Tur paa Volden om Slottet, men styrtede i den mørke
Aften i Graven og druknede trods Redningsbestræbelserne, i hvilke
Kongen selv skal have deltaget med Fare for sit Liv. Naturligvis
gav den uhyggelige Tildragelse Anledning til alle Slags Rygter,
om Trolddom, om Drab og om Selvmord; men der er ingen som
helst Grund til at fæste Lid dertil, lige saa vel som det er
tvivlsomt, om den Beretning er til at stole paa, der fortæller, at
Kongen efter hans Død fandt store Fejl i hans Regnskabsførelse.
Universitetsprogr. ov. F. R. (1632).
Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. I, 80 ff.
B. Smith, Grevinde Ulfeldts Hist. I, 73.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
