- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
432

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Gert, 1558-1627, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ugerups Enke, Thale Thott, som 22. Febr. 1590 førte til deres
Ægteskab. Umiddelbart efter Frederik II’s Død, i April 1588,
mistede han dog Helsingborg Len, men fik rigtignok kort efter
Indtægterne af Kronborg Len forøgede. Ogsaa havde han fra Jan.
1588 de fjærne norske Len Lofoten og Vesteraalen, maaske som
et Slags Pant, da Christian IV senere betalte ham Penge for deres
Afstaaelse.

Den stærke Forbindelse med Kongeriget, han saaledes ligesom
Broderen Breide havde indledet, afbrød han dog snart, hvad enten
det skyldtes hans Faders Ønske, eller han selv ikke var ret
fornøjet med Forholdene, som man kan ane af hans Tilbud 1588 til
en engelsk Gesandt om at gaa i Dronning Elisabeths Tjeneste.
1590 ombyttede han Kronborg Len med Flensborg Amt, og hans
Virksomhed var fra da af væsentligst knyttet til Hertugdømmerne.
Under de stærke Brydninger i disse, som foranledigedes ved
Formynderstyrelsen, tog han med Iver sin Faders Parti, saa vel over
for Gottorp, som han mistænkte for at ville Ridderskabets Privilegier
til Livs, som over for Enkedronning Sophie i Spørgsmaalet om
Delingen af den kongelige Part af Hertugdømmerne; men især
optraadte han skarpt imod sin Faders Fjende Amtmanden i Haderslev
Hans Blome. Paa Landretsdagen i Slesvig By i Marts 1593 kom
det til et heftigt Sammenstød mellem dem, og da det Rantzauske
Parti vandt en foreløbig Sejer i Sept. s. A., og Blome afsattes fra
sin Amtmandspost, blev G. R. hans Efterfølger, en Stilling, som
han beklædte til sin Død, men i hvilken han for øvrigt fulgte sin
Forgængers Handlemaade i skarpt at optræde for Tørning Lens
gejstlige Afhængighed af Haderslev Amt og af Riberhus.

Imidlertid kom de Aar, i hvilke Enkedronningens Udsoning
med Christian IV og dennes selvherskeriske Tilbøjeligheder bragte
den Rantzauske Indflydelse til at dale, og halvt i Unaade nedlagde
G. R.s gamle Fader i Begyndelsen af 1598 sit Embede som
Statholder. I 2 Aar stod Embedet ledigt, og den unge Konge, der
øjensynlig paa dette Tidspunkt har været opsat paa at knække
Stoltheden hos det slesvig-holstenske Ridderskab, tænkte paa at give det
til en fremmed adelig. Men i Aaret 1600 bøjede han sig for
Landraadernes Ønske og udnævnte G. R. til Statholder. Herved kom
den Rantzauske Slægt atter til Magten i Hertugdømmerne, ligesom
Breide R. Aaret efter hævedes til en høj Stilling i Kongeriget.
Med den æventyrlystne Uro, der ved Siden af en betydelig
praktisk Sans synes at have ligget i Blodet hos G. R., træffe vi ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free