- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
439

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Krigen og i Ditmarskens Undertvingelse; han var selv med i
Felttoget som Krigskommissær og en af Krigsraaderne hos sin Fader,
spillede dog næppe nogen større militær Rolle, men var Kongens
befuldmægtigede ved Delingen 1560 af det erobrede Land og fik Tilsynet
med den kongelige Part og med Ordningen af den forandrede
Retsforfatning. 1561 repræsenterede han Frederik II ved Vilhelm af
Oraniens pragtfulde Bryllup i Dresden med Kurfyrst Morits af
Sachsens Datter Anna.

Imidlertid nærmede den nordiske Syvaarskrig sig. Det er
bekjendt, at Frederik II fremtvang den imod det danske Rigsraads
Vilje, og en Beretning gaar ud paa, at han derimod fandt Støtte
hos de holstenske Raader. H. R.s Holdning i dette Spørgsmaal
er dog hidtil ikke opklaret. Han fik imidlertid betydelige Opgaver
i Anledning af Krigen, besørgede Troppehvervinger, forhandlede
med Hamborg og Nabofyrster om Nevtralitet, opkrævede Krigsskatter
i Hertugdømmerne og varetog disses Krigsforfatning, særlig
under Faren 1565 for Angreb fra Wilhelm v. Grumbach; mærkes
kan det ogsaa, at han (1562) havde anbefalet sin Slægtning Daniel
Rantzau til Tjeneste hos Kongen. Ved Siden deraf betroedes der
ham ansvarsfulde diplomatiske Ærender; saaledes var han 1564 og
1567 en af Afsendingerne til de mislykkede Fredsmøder, henholdsvis
i Rostock og Stralsund. Vigtigst var det dog, at han 1570, efter
først at have været tilstede i Heidelberg ved Brylluppet mellem
Kurfyrst Johan Casimir af Pfalz og Kurfyrst August af Sachsens
Datter Elisabeth, gik til det Møde i Stettin, der efter lange
Forhandlinger i Dec. bragte Freden til Veje mellem de nordiske Riger.

Ogsaa i anden Henseende havde Krigen imidlertid spillet sin
Rolle for H. R. Han var den formuende Mand, der kunde
forstrække Kongen med store Summer eller gaa i Borgen for Laan
hos andre. Derved opnaaede han betydelige Pantelen. I
Hertugdømmerne fik han saaledes paa denne Maade 1564 sit Amt
Segeberg til Pant og 1567 Flensborg Amt; i Kongeriget forskreves
der ham 1564, Aaret før hans Faders Død, alle de Len, som denne
besad (især store Dele af Laaland), 1566 Holme Kloster, og
efter Freden, 1571, Salling Herred, begge paa Fyn. Efterhaanden
indløste dog Kronen de fleste af disse Panter, især 1574; dog fik
han fornyet Lensbrev paa Segeberg, og endnu 1582 skyldte Kongen
ham en betydelig Sum. Men særlig Betydning fik det, at han 1568
havde tilkjøbt sig til Ejendom det nævnte Holme Kloster; han viste
sin Interesse for Godset ved at omdøbe det til Rantzausholm, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free