Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stolteste Tid og, som vi senere skulle se, har ønsket at hædre Kongen
paa enhver Maade. Nogen større Modsætning imellem dem havde
han ikke øjnet, og Indskriften paa Breitenburg: «Kongens Held
Landets Lykke», havde ikke været Mundsvejr.
Da kom Frederik II’s Død i April 1588, og med denne
Begivenhed begyndte et nyt Afsnit i H. R.s Liv, i høj Grad
forskjelligt fra det foregaaende, rigt paa Kampe, paa Skuffelser og
Bitterhed. Uden at man kan sigte ham for Brud med sin Fortid, blev
han en Modstander af Kongemagten, repræsenteret, som den var
først af Enkedronning Sophie, senere af den unge Kong Christian IV.
Allerede i Juni 1588 kom Modsætningen frem, da Enkedronningen
ønskede, at Formynderstyrelsen i Hertugdømmerne under
Christian IV’s Mindreaarighed skulde overdrages en eller flere tyske
Fyrster, og antydede en kommende Deling af de kongelige Amter
mellem hendes 3 Sønner. Det første var H. R. en Modstander af
som urimeligt og som truende Ridderskabets Friheder; i Delingen saa
han en Fare for Svækkelse af Hertugdømmernes Magt, paa lignende
Maade som hans Fader havde gjort det 1544. Det lykkedes ham
dog foreløbig at afværge disse Planer, og et Øjeblik mødtes han
med Sophie i Tanken om at benytte Raadernes og Landdagens
Modstand mod de gottorpske Planer om Arvelighed til at udelukke den
unge Hertug Philip fra Fællesregeringen og gjøre Christian IV til
eneregerende. Udsigten hertil svandt dog hurtig, og lige saa
hurtig udviklede der sig et bittert Fjendskab mellem H. R. og
Enkedronningen, der overtog Formynderstyrelsen i Hertugdømmerne.
Uden at gaa i Enkeltheder med Stridens Gang skal det fremhæves,
at en af dens første Aarsager sikkert var Sophies nære Forbindelse
med Amtmanden i Haderslev Hans Blome (II, 425), en Mand, hvis.
Fader havde været Johan Rantzaus Fjende, og som selv allerede i
Treserne havde angrebet H. R. Herved blandedes dennes stolte
Slægtfølelse ind i Sagerne; 2 Partier skilte det slesvig-holstenske
Ridderskab, det Blomeske og Rantzauske, og selvfølgelig var H. R,
Leder for det sidste. Og nu var Blome netop tillige i Strid med
det danske Regeringsraad; denne Omstændighed i Forening med
Regeringsraadets Brud med Enkedronningen knyttede det og H. R.
sammen i et, dog mest tilsyneladende, aristokratisk Forbund, og
herved skabtes der paa den anden Side et Vaaben for Sophies juridiske
Raadgivere, der ønskede at hæve Fyrstemagten og kue Ridderskabet.
Hertil kom, at hun traadte i et venskabeligt Forhold til Hertug
Johan Adolf af Gottorp og ogsaa derved stødte an mod H. R.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
