Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev slaaet til Ridder. Nær var han under sin Færden i det
hellige Land bleven fangen af Tyrkerne, men undslap paa et Skib
til Neapel. I Rom stedtes han til Fodkys af Pave Leo X. Endnu
var han saaledes en troende Katholik. Efter Tilbagekomsten blev
han af Hertug Frederik (I) indsat til Hofmester for dennes unge
Søn Hertug Christian (III) og ledsagede denne paa en Rejse til
tyske Hoffer. Paa denne Rejse kom han tillige med Hertugen til
den tyske Rigsdag i Worms 1521 og var Vidne til Luthers
Optræden, der gjorde et saa stærkt Indtryk paa ham, at han fra nu
af blev Hovedmanden for den luthersksindede Del af det holstenske
Adelskab.
1522 blev han derpaa af Hertug Frederik udnævnt til Hertugdømmernes
Hofmester og Amtmand paa Gottorp. Som hertugelig
Raad blev den nu 30aarige Mand med den livlige Aand og det
skarpe Blik Hertug Frederiks betydeligste Statsmand. Han deltog
saaledes i Aaret 1522 i Forhandlingerne i Bordesholm, og da de
misfornøjede danske Stormænd kort efter tilbøde Hertug Frederik
den danske Trone, stod han i Spidsen for det Parti, der tilraadede
Hertugen at modtage den, og skal ved sin Veltalenhed have
overvundet Modstanden hos det forsigtigere Parti af den holstenske
Adel, der i høj Grad frygtede for en nærmere Forbindelse med
Danmark. Hans kraftige og dristige Politik gik ud paa at sikre
det holsten-gottorpske Hus Herredømmet ikke blot i Hertugdømmerne,
men ogsaa i de 2 nordiske Riger og med det samme at
hævde de hertugelige Landes Enhed som et Slesvig-Holsten i
Personalunion med Danmark. Denne Plan opgav han aldrig, og da
i Kong Christian III’s Tid Delingerne atter begyndte, trak J. R.
sig tilbage med Protest herimod.
I den lille Række af holstenske Adelsmænd, der gjennemførte
denne Politik, var J. R. den største og betydeligste. God Hjælp
fandt han i den Henseende hos sin Slægtning Melchior R. (s. ndfr.),
Wolf Pogwisch til Bukhavn o. fl. samt hos Frederik I’s tyske
Kansler Wolfgang v. Utenhofen. Ved sin store Handlekraft og
krigerske Dygtighed, der snart skulde gjøre ham til en af den Tids
dygtigste Feltherrer, havde han stor Del i, at Planen lykkedes.
1523-24 ledede han saaledes Belejringen af Kjøbenhavn og Malmø.
Da Krogen (Kronborg) overgav sig, blev han Lensmand her og
kort efter, skjønt født Holstener, ogsaa optaget i det danske
Rigsraad og havde som dansk Rigsraad og Lensmand fra nu af en
betydelig Indflydelse ogsaa i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
