Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde maattet udstede Forpligtelse om, at han aldrig maatte
frigives.
Efter Kong Frederik T s Død deltog J. R. i de store Forhandlinger
paa Landdagen i Kiel (Juni 1533), hvorved Christian III
modtog Arvehylding i Hertugdømmerne, inden der endnu havde
fundet et Kongevalg Sted i Danmark; navnlig ledede han tillige
med flere ligesindede Raader de Forhandlinger, hvorved den
lutherske Kirkes Stilling i Hertugdømmerne sikredes. Samtidig søgte
han fra Kiel af at indvirke paa Rigsraadet i Danmark. Selv
ankom han kort efter til Herredagen i Kjøbenhavn og havde stor
Indflydelse paa, at man brød med Lybek, sluttede sig nærmere til
Nederlandene og indgik en ligefrem Union med Hertugdømmerne
Slesvig og Holsten som en selvstændig Stat.
J. R. havde ved sin tidligere æventyrlige Færden i Krigens
Tummel og især ved sine krigerske Bedrifter i Aarene 1523 og
1525 vundet sig et anset Navn som Hærfører. Da Krigen mellem
Kejser Carl V og Kong Frands I af Frankrig 1532 atter udbrød,
søgte derfor begge at vinde ham for sig som Hærfører. Til Held
for Hertug Christian og den holstenske Politik gav J. R. dog begge
Afslag. Grevens Fejde var netop nu ved at udbryde. J. R. delte
utvivlsomt de stolte holstenske Adelsmænds Foragt for den lybske
Handelspolitik og deres Forbitrelse over Jürgen Wullenwevers
demokratiske Styrelse. Da Grev Christoffer af Oldenborg i Maj 1534 som
Lybeks Forbundsfælle og Hærfører pludselig faldt ind i Holsten,
opholdt J. R. sig paa Breitenburg. Han havde i det sidste Aar lidt
af Gigt eller en lignende Sygdom i den ene Fod og haltede; men
næppe havde den 42aarige Mand faaet Efterretning om Indfaldet,
før han strax svang sig i Sadelen og var rask med det samme.
I en Fart bleve Adelen og Hertugdømmernes Almue opbudte. Trittau,
Eutin og Staden Segeberg vare faldne i Grev Christoffers Vold;
men han standsedes ved Belejringen af det stærke Slot i Segeberg.
Hurtig tvang J. R. Greven til at hæve Belejringen, tog Eutin
tilbage og slog Greven i en Træfning ved denne Stad. Greven trak
sig da tilbage til Travemunde, hvor en lybsk Flaade laa rede til
at føre ham til Sjælland. Medens Greven bragte hele det østlige
Danmark til Frafald og sendte Skipper Clement til Jylland, havde
J. R. allerede strax efter Grevens Afsejling sat sig fast i
Travemiinde. Under forskjellige Omvexlinger og Kampe med Lybekkernes
Tropper lykkedes det til sidst at afspærre Lybeks Forbindelse med
Søen og en Del af Omegnen. Da Lybek herved truedes paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
