Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bleve alle myrdede». Dog var Skipper Clement selv undkommen,
men fangedes kort efter.
Jyllands Modstand var hermed brudt. Hvor stor Del J. R.
har haft i de haarde Straffedomme, der nu fulgte, véd man ikke;
Mildhed hørte ikke med til hans Karaktertræk. Grusomt havde
han ført Krigen baade mod de Skaanske Bønder i 1525 og mod
de jyske Bønder i Aaret 1534; men det hørte jo Tiden til, især
hvor Landsknægthobene deltoge i Kampen. Jylland blev nu i
nogen Tid Krigsoperationernes Udgangspunkt, og den hele Plan
skyldes rimeligvis J. R. Strax efter at Christian III havde modtaget
Hylding af alle Jyllands Stænder i Viborg 8. Marts 1535, sendtes
fra Grenaa af en Styrke over Kattegat til Halland; kort efter
begyndte Malmøs Belejring. Samtidig samledes Skibe ved Aarhus,
og Grev Christoffer frygtede derfor et Angreb paa Sjælland.
Hovedplanen gik dog ud paa først at tage Fyn, hvor den fjendtlige Styrke
ikke var stor; men medens de fjendtlige Hærførere her ventede
Hovedangrebet ved Lille Bælt, havde J. R. hurtig samlet Tropper
i Sønderborg paa Als. Omtr. 17. Marts gik han pludselig i Land
paa Halvøen Helnæs i Nærheden af Assens; vel bleve Transportskibene
tagne af Lybekkerne, der endnu vare Herrer til Søs,
men J. R. havde Fodfæste paa Fyn og søgte hurtig at nærme
sig Middelfart for at sikre Forbindelsen med Jylland. Ved
Favrskov Banker kom det til en Træfning (20. Marts) med de faa
lybske Tropper og en samlet Bondehær. De lybske Tropper trak
sig hurtig tilbage til Assens, medens der blev anrettet et frygteligt
Blodbad paa Bondehæren. Efter derpaa at have besat Overgangen
ved Lille Bælt, hvor der anlagdes Blokhuse ved Hindsgavl og
Snoghøj, vendte J. R. tilbage til Assens og begyndte Belejringen
af denne vel befæstede By. Med den ringe Styrke, han endnu
havde til sin Raadighed, trak dette længe ud. Fyn blev imidlertid
Krigens Hovedskueplads. Begge Parter samlede her deres Hovedstyrke.
Fra Svendborg og Faaborg af søgte de fjendtlige Førere
at falde J. R. i Ryggen, medens han belejrede Assens; men J. R.
imødegik Faren og slog i Hovedslaget paa Øxnebjærg, 1/2 Mils
Vej fra Assens, 11. Juni 1535 den fjendtlige Hovedhær. Derpaa
blev Assens stormet og udplyndret; samme Skæbne havde
Svendborg og rimeligvis ogsaa Faaborg og Odense. Hele Fyn var nu
i Christian III’s Magt; ligesom i Jylland ramte frygtelige Straffedomme
den ulykkelige Ø, indtil Christian III’s egen Ankomst til sidst
satte en Stopper for Krigernes Plyndrelyst og Adelens Hævnlyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
