Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da det var Skik, at Feltherren fik en Gaard i enhver erobret By,
skjænkede Kongen J. R. Hans Plougs Gaard i Assens og Claus
Bangs Gaard i Svendborg.
Da Peder Skram faa Dage efter Slaget ved Øxnebjærg i
Svendborg Sund sejrede over den lybske Sømagt, kunde Hæren
føres til Sjælland. 24. Juli 1535 begyndte Kjøbenhavns Belejring
og varede til 29. Juli 1536. J. R. førte dog ikke den kongelige
Hær til Sjælland og deltog, i alt Fald i lang Tid, ikke i
Kjøbenhavns Belejring. Som Statholder i Hertugdømmerne maatte han
efter Fyns Erobring rejse tilbage her til for at sikre Landet for
Angreb fra Syd. En Landsknægtoberst, Eberhard Ovelacker (XII,
480), samlede en Troppestyrke i Nærheden af Holsten, og man var
bekymret for, at han stod i Forbindelse med Kejser Carl V og
Christian II’s Svigersøn Pfalzgrev Frederik. J. R. lagde sig
derfor paa Vagt i Krempe Marsk og befæstede Krempe. Det staar i
Forbindelse med disse Forhold, at Breide Rantzau i Aaret 1536
med danske Tropper sendtes til Groningen for at hindre
Pfalzgrevens Anfald paa Danmark (ovfr. S. 401).
Ved Krigsbegivenhedernes Udvikling paa Sjælland og Øerne
fik J. R. atter Krogen, der en Tid lang havde været i lybsk
Besiddelse, tilbage, ligeledes Aalholm Slot og Len paa Laaland, hvori
han havde faaet Pant 1534, og som han nu beholdt som Pantelen lige
til sin Død. Henimod Slutningen af Kjøbenhavns Belejring synes
han atter at have været tilstede her. Han og Melchior Rantzau
deltoge derpaa i det natlige Møde, som Kongen n. Avg. holdt
med sine Landsknægtoberster og højere Officerer. Det var i dette
Møde, at man besluttede Biskoppernes Fængsling og Bispegodsets
Inddragelse. En Plan om ogsaa at fængsle de verdslige Rigsraader
hindredes ved, at flere af Kongens «danske og tyske Raader, som
altid havde vist Kongen Troskab,» lagde sig imellem, saa at de
verdslige Rigsraader slap med at udstede strænge Forpligtelser om
ikke at lægge den nye Ordning Hindringer i Vejen. Til disse
Mænd maa formodentlig J. R. regnes. Som født Aristokrat har han
vel ikke været rolig ved, at et saadant Nederlag beredtes hele det
danske Aristokrati, og at der derved gaves Kongen en Magt, som
til sidst kunde blive faretruende ogsaa for «de tyske Storhanser»,
som Kong Christians tyske Kansler Wolfgang v. Utenhofen udtrykker
sig. Derimod blev det overdraget J. R. at sørge for de 3
fraværende jyske Biskoppers Fængsling. Det var i den Anledning,
at han, ledsaget af nogle faa Landsknægte og en stor Skare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
