Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgere fra Viborg, i Forening med Erik Banner drog ud til Hald
Slot og fængslede Biskop Jørgen Friis, da denne troskyldig selv
ilede sine gamle Rigsraadsfæller og Venner i Møde paa Marken
uden for Borgen. – Det blev nu i nogle Aar Holstenernes Tid i
Danmark. De gamle katholsksindede Rigsraader fjærnedes, nye
paalidelige danske Mænd kom i Rigsraadet, paalidelige danske eller
tyske Mænd i de vigtigste Forleninger. Allerede inden Kjøbenhavns
Overgivelse havde J. R. saaledes afløst den gamle stædige
Predbjørn Podebusk som Lensmand paa Riberhus; nu blev han tillige
Stiftslensmand over alt det inddragne Bispegods i Ribe Stift
(1536-40).
Den store Indflydelse, som de holstenske Statsmænd havde
haft under Frederik I, fortsattes selvfølgelig i endnu højere Grad
efter Udfaldet af Grevens Fejde, navnlig i de første Aar af
Christian III’s Regeringstid. Dette gjælder ogsaa for J. R.s
Vedkommende. Som Statholder i Hertugdømmerne kom han desuden til
at holde vaagent Øje med alle Bevægelser syd fra. Man ventede
stadig Angreb fra Tyskland, saa længe der endnu ikke var sluttet
Fred med Kejser Carl V og Christian IT s Svigersøn Pfalzgrev
Frederik. En Mængde diplomatiske Forhandlinger fandt i den
Anledning Sted, og heri deltog J. R. ogsaa. Vel var han ikke en
saa behændig Diplomat som hans Navne Melchior R. (d. 1539)
eller som Kansleren Wolfgang v. Utenhofen (d. 1542). Hans
Statsmandsdygtighed bestod imidlertid deri, at han havde et bestemt
politisk Stade og var en overlegen Personlighed, der forstod at
gjøre sig gjældende; Krogveje synes han aldrig at have gaaet.
Han var i det hele først og fremmest Kriger og Feltherre. Han
kunde som saadan vise Haardhed, men gjør Indtryk af at have
været en ærlig og aaben Karakter, der ikke var bange for at sige
sin Mening og heller ikke for at tage Følgerne deraf. Af de
Hverv, der i disse Aar betroedes J. R., kan fremhæves, at han
1538 ledsagede Kongen til Fyrstemødet i Brunsvig, hvor Forbund
med de schmalkaldiske Fyrster sluttedes; 1542 blev han sendt til
Jiilich og senere til Bremen i Anledning af Stridighederne med
Kejseren, 1543 deltog han i diplomatiske Møder i Lybek og i
Kampen. Endelig deltog han 1544 i Fredsmødet i Speier, hvor der
sluttedes Fred med Kejser Carl V og Nederlandene. Men imidlertid
var der i Hertugdømmerne begyndt Forhandlinger, der skulde faa
store Følger for J. R.
Paa Landdagen i Kiel 1533 var Christian III blevet hyldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
