- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
457

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Hertugdømmernes Styrer i Forening med sine da umyndige
Brødre. Da disse nu vare blevne myndige, maatte der træffes en
Overenskomst om deres fremtidige Stilling. Den ældste af Brødrene,
Hertug Hans, kaldes endogsaa 1543 Statholder i Hertugdømmerne,
saa at Kongen synes at have givet ham en Stilling, der dog mere
var af Navn end af Gavn, thi den virkelige Statholder vedblev
J. R. at være, og man har ogsaa fra dette Aar en Brevvexling
mellem den unge Hertug og J. R., hvori denne paa bedste Maade
leder og støtter ham. Den endelige Ordning af Forholdet medførte
imidlertid stor Strid inden for selve det holstenske Aristokrati. J. R.
og en stor Del af Aristokratiet ønskede, at Brødrene skulde regere
i Fællesskab, eller at i alt Fald Raaderne skulde vedblive at være
fælles for alle Brødre og aflægge Ed til dem alle i Fællesskab.
Han frygtede, at den fælles Regeringsmagt («potentia conjuncta»)
skulde blive svækket ved Delingerne, og forudsaa indbyrdes Strid
mellem Brødrene, tidligere eller senere. Ved Delingen mellem
Brødrene, som foregik paa Landdagen i Rensborg i Avg. 1544,
var Spørgsmaalet om Raadernes Stilling endnu ikke blevet afgjort;
J. R. vedblev som Hofmester for Landene, ligesom de øvrige Raader,
endnu at være samtlige Landsherrer forpligtet. Det var denne
Stilling, som J. R. og ligeledes den daværende Landmarskal, Iven
Reventlow, ønskede at beholde. Paa den Maade blev det politiske
Tyngdepunkt lagt i det fælles Raad; dette blev i Virkeligheden
Landenes faktiske Regering, og herved kunde Landenes politiske
Enhed («potentia unita») bevares.

Denne Plan, der sikrede den slesvig-holstenske Stats Enhed,
saa at Forholdet til Danmark kun blev den af J. R. og hans Venner
i 1523 og 1533 gjennemførte Union, hvorved Hertugdømmerne stode
som en politisk jævnbyrdig Stat over for Danmark, vilde Kongen
ikke gaa ind paa og fandt heri Medhold fra dansk Side. Han
fordrede særlig Ed til sig af Raaderne, og herpaa vilde hverken
J. R. eller Iven Reventlow gaa ind. Paa en Landdag i Slesvig i
Nov. 1545 nedlagde begge deres Embeder som Hofmester og
Landmarskal, men opsagde tillige Kongen deres Ed som Raader og
trak sig helt tilbage til Privatlivet, undtagen for saa vidt de beholdt
deres Forleninger. Det samme gjorde omtrent samtidig Wolf Pogwisch
til Bukhavn (1545). Alle de Mænd, der havde bidraget saa meget
til at hæve det gottorpske Dynasti og skaffe det Besiddelsen af de
nordiske Kroner, vare saaledes nu enten døde eller havde trukket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free