- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
463

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Josias, 1609-50, fransk Marechal - Rantzau, Jørgen, -o. 1564, til Kjærgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Udlænding sjælden Ære. Senere blev han Gouvernør over
den 1646 erobrede Fæstning Dünkerken. Under Frondens Uroligheder
blev han paa Mazarins Foranstaltning sat i Fængsel, men
frikjendtes og døde snart efter i Paris, 14. Sept. 1650, knap 41 Aar
gammel.

R. er en af de æventyrligste Skikkelser fra Trediveaarskrigens
Tid. Han var fra Naturens Haand udrustet med herlige
Legems- og Aandsegenskaber; en samtidig kalder ham den smukkeste og
tapreste Adelsmand, som nogen Sinde har været til, og lægger til,
at naar man saa ham, skulde man sige, at han var født til at
befale. Hans Vaabenfærdighed var glimrende og hans Held saa
paafaldende, at Sagnet vil forklare det ved, at han paa sit Sværdfæste
bar et Stykke fortryllet Guld. Desuagtet skal han have haft
60 Saar paa sit Legeme, og sikkert er det i hvert Fald, at af de
Lemmer, han fra Fødselen havde 2 af, havde han ved sin Død
kun ét, saaledes som man ogsaa ser ham fremstillet paa det af en
fransk Maler i det 19. Aarhundrede udførte Fantasiportræt. Bekjendt
er den franske Gravskrift over ham, der begynder med disse Linjer:

         Du corps du grand Rantzau tu n’as qu’une des parts,
         l’autre moitié resta sur les plaines de Mars.

Han talte de vigtigste evropæiske Sprog med Lethed og var
fremragende som Ingeniør. Men hans Karakter var ikke tiltalende;
troløs, heftig og spodsk var han lige saa ubehagelig mod Ven som
mod Fjende; hengiven til Udsvævelser, især til Drik, forkortede
han sit Liv. Ved sin Ødselhed satte han sit Fædrenegods Bothkamp
i Holsten over Styr samt den store Medgift, han fik med sin
Hustru, Helvig Margrethe Elisabeth Rantzau, en Datter af hans
Faders Fætter, ovfr. anførte Gert R. Begge Ægtefæller antoge
Katholicismen, og efter R.s Død stiftede den barnløse Enke Jomfru
Maries Bebudelsesorden i Paris, men forlod snart Frankrig og
oprettede 1666 et Kloster, Bethlehem, i Hildesheim, hvor hun levede
som Abbedisse til sin Død 1706.

Hofman, Dsk. Adelsmænd I, 107 ff.
Nord. Ugeskr. 1837, S. 174 ff.
Vort Forsvar Nr. 294 (1892).
Allg. Deutsche Biographie XXVII.

G. L. Wad.


Rantzau, Jørgen, –o.1564, til Kjærgaard, kaldes ogsaa
J. Kremohn, uvist af hvilken Aarsag. Han antages for at være
en Søn af Henneke R. til Neverstorf, der angives gift med
Margrethe Heest, men mulig har været 2 Gange gift, saa at J. R.s
Moder kan have tilhørt den meklenborgske Slægt Kremohn. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free