Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Schack Carl Rigsgreve, 1717-89, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Samvittighedsfuldhed vare ham ukjendte Egenskaber, og med
en vis Flothed ræsonnerede han over alt imellem Himmel og Jord.
Undertiden kunde han med sit livlige Hoved dømme træffende og
sundt; men forceret, som han var, holdt han i det hele af at agere
den fordomsfri og kritiserede derfor paa det hensynsløseste Personer
og Forhold. Under sine Samtaler med sin nye altonaiske Ven
fandt han en velvillig Tilhører i denne, og de, der begge vilde
være Fremskridtsmænd, kunde paa mange Punkter ypperlig enes.
Samtidig kom R. ogsaa i Forbindelse med den begavede General
Saint-Germain, der efter Aaret 1762 spillede saa stor en Rolle i
vor Landhærs Historie, og dennes «alter ego», General P. E. Gähler
(VI, 420). Den levende Brevvexling, der førtes imellem de 3
sidstnævnte Mænd, viser klart, baade hvilken Kritik af den danske
Stats Styrelse med dens kollegiale Præg der var oppe i denne
Kreds, og tillige, hvorledes de mente, at en fornuftig Styrelse kun
kunde opnaas ved en Kabinetsregering med en stærk Tilbagetrængen
af Konseil og Kollegier.
Det Forhold, hvori R. kom til de 2 sidstnævnte Mænd, fik
imidlertid Betydning for hans Livsstilling. Da Saint-Germain, efter
en Tid at have været fjærnet fra den øverste Ledelse af Hærvæsenet,
i Marts 1767 atter kom i Spidsen derfor, sendte han, der
i en besynderlig Grad tog fejl af R.s Evner, denne, der i
Mellemtiden var optaget i den danske Hær og 3. Juli 1766 var bleven
Generallieutenant, som kommanderende General til Norge (4. April).
Her var han alt andet end paa sin Plads. Han fandt det
ubeskrivelig kjedsommeligt at leve der oppe i «dette Fandens Land,
hvor der ikke engang var et Træ, der var stærkt nok til, at han
kunde hænge sig der med sin store Krop», og han fornærmede
Folk ved sit anmassende Væsen. Heldigvis var hans Tid der snart
omme. Da de russiske Diplomater i Kjøbenhavn, deriblandt hans
Dødsfjende Saldern, i Slutningen af 1767 fik Saint-Germain styrtet,
gik det ogsaa ud over R., der ikke alene i Dec. blev fjærnet fra
sin Plads i Christiania, men ogsaa fik Ordre til umiddelbart at
begive sig til Holsten og blive der. Da han forlod Christiania,
blev der kastet Sten efter ham. Skjønt han i det mindste tilsyneladende
var faldet i Unaade, ser det dog ud til, at han har haft
nogen Indflydelse paa, at Struensee kom til at følge med Kongen
paa Udenlandsrejsen 1768.
I det følgende Aar døde R. s Fader, og han arvede det store
Gods Ascheberg; men hans Formuesomstændigheder vare alt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
