Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Sivert, -1576 - Rantzau, Wilhelm Adolph Greve, 1688-1734
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nye Landgerichtsordnung, der udkom 1573. S. R. døde ugift 12.
Marts 1576.
Voss’ Excerpter i Rigsark.
Schlesw.-Holst. Anzeigen 1770.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. II, 133.
L. Laursen.
Rantzau, Wilhelm Adolph Greve, 1688-1734, Broder til
ovennævnte Christian Ditlev Greve R. (d. 1721). Ved Faderens
Død var han kun 10 Aar gammel og blev ved Arvedelingen i høj
Grad forurettet af Broderen, med hvem han førte en langvarig
Proces. Den slesvigske Landrets Dom indsatte ham i Besiddelsen
af Lindeved (1711), og Aaret efter tilkjendtes ham Halvparten af
Drage og Neuendorf. Den sidstnævnte Dom appelleredes dog atter
til Kammerretten af Broderen, der forholdt ham Indtægterne af
Godserne. Til Gjengjæld tog W. A. R., medens Broderen sad fangen
i Preussen, Grevskabet Rantzau i Besiddelse. I denne Tid vandt
han i høj Grad Undersaatternes Hengivenhed ved sit milde Væsen,
men han var ligesom Chr. Ditl. en letsindig og ødsel Herre, saa
at han i de 6 Aar, han styrede Grevskabet, skal have forbrugt alle
Indtægterne, 250000 Rdl., og desuden gjort 76000 Rdl.s Gjæld. R.,
der tilsyneladende viste stor Iver for at faa sin Broders Drabsmand
opdaget, blev kort efter Ugjerningen sigtet for Medskyldighed i
Mordet. I den Hensigt at undgaa at blive stillet for en dansk
Domstol gav han sig som Rigsgreve under Kejserens Beskyttelse
og nedlagde derfor den 1716 modtagne Elefantorden samt den
danske Gehejmeraadstitel. Han blev lokket over paa dansk Grund
og fængslet her i Maj 1722. Den Mand, om hvem det oplystes,
at han havde affyret Skuddene mod Greven, Kapitajn D. Prætorius,
blev 1725 henrettet i Rensborg, men forinden afgav han en
Erklæring om, at han havde handlet efter Tilskyndelse fra R. Denne
dømtes 1726 til livsvarigt Fængsel og hensattes paa Akershus
Fæstning, hvor han døde 19. Marts 1734. Til Trods for de under
Processen fremkomne graverende Vidnesbyrd mod R. og det
almindelig bekjendte, aabenlyse Had mellem Brødrene er det
tvivlsomt, om Dommen over R. tør kaldes fuldt forsvarlig. Selv
fastholdt han lige til det sidste sin Uskyldighed. Om han enten
indirekte har ophidset Prætorius mod Broderen eller ligefrem
tilskyndet ham til Mordet, kan ikke bevises tilfredsstillende. Da
Greven i sit Ægteskab med Charlotte Louise f. Grevinde
Sayn-Wittgenstein-Homburg (d. 11. Marts 1746), Datter af Christian
Greve S.-W.-H. og Magdalene f. Grevinde Leiningen-Hartenburg, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
