- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
490

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videre til andre Sprog: Gotisk, Angelsaxisk o. a. Et Spørgsmaal,
der ogsaa allerede da interesserede ham i høj Grad, var den danske
Retskrivning, navnlig efter Fremkomsten af hans Lærer S. N. J.
Blochs Retskrivningsiære (1805), og han udarbejdede sig selv et
System med Udtalen som nærmeste Rettesnor. I Forbindelse
hermed staar det, at han fra denne Tid af forandrede Skrivemaaden
af sit fædrene Navn Rasch til Rask.

I Efteraaret 1807 blev han dimitteret fra Skolen og drog nu
til Kjøbenhavn. Hans Faders Tanke havde været, at han skulde
tage theologisk Examen og blive Præst; men skjønt han flere
Gange var paa Vej dertil, opgav han dog efterhaanden enhver
Tanke herom og tog overhovedet aldrig nogen afsluttende Examen.
Grunden hertil laa dels i en allerede i Skoletiden vakt stærk
Kritik og Tvivl lige over for alle religiøse Dogmer, dels i at de
sproglige Studier efterhaanden ganske optoge ham. Disse drev han
nu med utrættelig Iver og i stadig voxende Omfang, skjønt han
navnlig i de første Aar maatte kæmpe med yderst trange Kaar og
aldeles ingen Understøttelse havde fra sit Hjem. En trofast Støtte
fandt han hos sin Landsmand i snævrere Betydning Professor R.
Nyerup (XII, 341). Dennes Opmærksomhed for den unge Student
vaktes paa Grund af hans sjældne Kundskaber i Islandsk, hvoraf
Nyerup strax drog væsentlig Nytte ved den Oversættelse af Snorres
«Edda», han udgav 1808; han skaffede ham Friplads paa Regensen
og allerede 1808 en (ulønnet) Ansættelse som Volontær ved
Universitetsbibliotheket. Ellers maatte R. efterhaanden tjene sit Brød
ved kjedelige og slet betalte Informationer (især i Regning).

I 1811 udkom hans første selvstændige Arbejde, «Vejledning
til det islandske eller gamle nordiske Sprog», et Arbejde, hvortil
han allerede havde lagt Grunden i sin Skoletid, og som aabner
en ny Æra i den nordiske Sprogvidenskab. I en udførlig Fortale
udvikler han Vigtigheden af Studiet af Islandsk, som han anser for
identisk med Oldnordisk, og meddeler Bemærkninger om de
nordiske Sprogs Historie og deres Forhold til Tysk. Han tænkte
ogsaa noget paa at udgive den islandske Ordbog, som han i sin
Skoletid havde anlagt; men det blev ikke til noget, da den
Arnamagnæanske Kommission havde bestemt sig til at udgive den af
Bjørn Halldórsson efterladte Ordbog, i hvis endelige Bearbejdelse
R. da ogsaa tog nogen Del (udkom 1814). Islandsk vedblev
overhovedet i disse Aar at udgjøre Midtpunktet for hans Studier; ved
stadig Omgang med islandske Venner, især Ární Helgason (VII,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free