Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
orientalske Sprog; men da var han allerede saa svag, at han med
god Grund udbrød: «Jeg frygter, det er for silde».
Som umiddelbare Frugter af Rejsen fortjene blandt de
Arbejder, han selv udgav efter sin Hjemkomst, kun at nævnes den
vigtige Afhandling «om Zendsprogets og Zendavestas Ælde og
Ægthed» (skreven 1823 som en Omarbejdelse af den i Madras
affattede engelske Afhandling; trykt 1826 i «Skand. Lit. Selsk.
Skrifter», s. A. oversat paa Tysk af v. d. Hagen), hvori han bl. a.
ogsaa giver nogle epokegjørende Bidrag til Tydningen af de
persiske Kileindskrifter, og maaske hans sidste lille Arbejde om
Hvislelydenes System, særlig i Georgisk, Armenisk og Lappisk,
hvilket udkom som Program til Universitetets Reformationsfest 1832.
Blandt andre Arbejder, som han havde forberedt, kunne nævnes en
sammenlignende Udsigt over de «malabariske» Sprog og en
Undersøgelse af det lappiske og overhovedet de finske Sprogs Slægtskab.
Et dansk Etymologicum, som han havde tilbudt Videnskabernes
Selskab at udarbejde, blev heller ikke til noget, og hans Samlinger
hertil ere senere forsvundne. For øvrigt udsendte han i denne
Periode af sit Liv Grammatikker i en Række forskjellige Sprog,
saaledes foruden den spanske navnlig en frisisk (1825), italiensk
(1827), dansk (paa Engelsk, 1830), lappisk og engelsk (1832). Men
først og fremmest er det atter nu de nordiske Sprog, der optage
ham; han fortolkede f. Ex. Runeindskrifter, og som den første
Formand for det nordiske Oldskriftselskab (1825-27) ofrede han
dette et stort Arbejde og besørgede bl. a. selv Texten til adskillige
Bind af «Fornmanna sögur», hvad der i høj Grad angreb baade
hans Syn og hans Helbred. Hans sidste fortræffelige Arbejder paa
dette Omraade ere en senere flere Gange oplagt «Kortfattet
Vejledning til det oldnordiske eller gamle islandske Sprog», i hvis
Fortale han tager Afsked med dette ham «i lang Tid saa kjære
Studium», og en «Oldnordisk Læsebog» (begge 1832).
Hvad der dog mest af alt lagde Beslag paa hans Tid og
Interesser, var Kampen for hans ejendommelige Retskrivning, hvis
Begrundelse han har givet i sit største Arbejde, «Forsøg til en
videnskabelig dansk Retskrivningslære» (1826). Dette var for ham
en Hjærtesag, og han førte Kampen med en Iver og Haardnakkethed,
som de fleste vistnok ville finde havde været en større Sag
og en mindre Mand værdig, og hvis Følger alle ville være enige
om at beklage. Da han intet vilde offentliggjøre uden med sin
egen Retskrivning, lukkedes der efterhaanden forskjellige Veje for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
