Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian, 1787-1832, Sprogforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spredthed, paa den anden Side i en vis doktrinær Ensidighed i
Interesser og i Sprogbetragtning og i den – man tør vel sige –
Stædighed, hvormed han holdt fast ved de Synsmaader, han en Gang
havde dannet sig. Det var en stor Mængde Sprog, R. efterhaanden
havde syslet med; N. M. Petersen angiver temmelig vilkaarlig
Tallet til 55. Men man vilde tage meget fejl, hvis man troede,
at han virkelig beherskede eller i og for sig lagde nogen Vægt
paa at beherske alle disse Sprog. Han staar over for Sprogene,
i det enkelte og i det store, som den systematiserende Naturforsker
over for Naturgjenstandenes Mangfoldighed; det, der interesserer
ham, er at finde Systemet og tilvejebringe Orden i Mangfoldigheden,
og selv om vi herved kunne finde meget hos ham vilkaarligt
og uholdbart, maa vi dog langt oftere beundre, hvor vidt han
med sit geniale Blik har kunnet naa, ofte med et meget begrænset
Materiale og uden Forgængere.
Inden for det enkelte Sprog er det ham om at gjøre at udfinde
og gjennemføre det System, den Ordning navnlig af Bøjningsmaader
og -former, der tilfredsstiller ham som den naturlige og logiske
(saaledes f. Ex. at han altid gaar fra det simplere til det kunstigere),
og naar han efterhaanden udarbejder alle sine Grammatikker
(væsentlig Formlærer) for en Række forskjellige Sprog, da er Hensynet
hertil mere eller mindre et Hovedformaal derved. Det er den
samme Stræben efter Orden og System, der fører ham ind paa
hans Retskrivningsreformer og paa hans Methoder til en fast
Omskrivning af fremmede Alfabeter rned latinske Bogstaver. Naar
hans danske Retskrivning, dels paa Grund af de stærke Afvigelser
fra det tilvante, dels ogsaa paa Grund af visse ubestridelige
doktrinære Særheder, ikke kunde vinde Tilhængere, maa det dog ikke
glemmes, at han derved har lagt Grunden til den senere Udvikling
af vor Retskrivning. Større Held havde han med Hensyn til
Islandsk, hvis Retskrivning han ordnede saaledes, som den med faa
Undtagelser bruges endnu.
I det han gik uden for det enkelte Sprog, førtes han atter til
at sammenligne de forskjellige Sprog for at bestemme deres
indbyrdes Forhold og anvise dem deres Plads i større Systemer. Paa
dette Omraade betegne hans Forskninger et stort og gjennemgribende
Fremskridt. Dette viser sig allerede i det Grundprincip,
han hævder i sit Prisskrift, at det ved Sprogsammenligning langt
mere kommer an paa den grammatiske Bygning end paa Ordforraadet.
Vel er han ingenlunde den første, der udtaler dette; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
