Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmussen, Severin, o. 1658-1727, Kancelliembedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under den nye Ordning at fungere som Sekretær i Kollegiet. 1704
afstod han til Fordel for sin Broder Hans R. den Exspektance paa
Kancelliforvalterposten, som han havde faaet 1685. Hans aarlige
Indtægter vare nemlig efterhaanden blevne ret betydelige, dels ved
Hjælp af de mange indbringende Tillidshverv, der i Aarenes Løb
overdroges ham, dels paa Grund af den omfattende Misbrug, han
gjorde af sin Stilling i Kancelliet til ikke alene at tage imod
Foræringer, men endog tiltvinge sig Saadanne hos Folk, der paa en
eller anden Maade søgte at opnaa kongl. Begunstigelser. Dette
utilbørlige Forhold kunde selvfølgelig ikke i Længden holdes skjult
for hans foresatte, og umiddelbart efter et over ham 8. Juli 1705
i Gehejmekonseillet afholdt Forhør bleve samtlige hans Papirer og
Værdigjenstande beslaglagte og Husarrest dekreteret over ham; men
denne unddrog han sig ved i Sept. s. A. at undvige til Udlandet.
Den Kommission, som blev nedsat til at behandle hans Forhold,
kom til det Resultat, at han foruden de ovennævnte Forbrydelser
tillige havde gjort sig skyldig i grove Brud paa Embedshemmeligheder.
Den dømte ham 1707 til ikke blot at miste sine Bestillinger,
men ogsaa at have sit Gods forbrudt til Kongen, hvilket dog af
denne fortolkedes saaledes, at det kun var R.s egen Hovedlod,
ikke tillige hans Hustrus, der skulde konfiskeres. Paa den anden
Side skærpedes Dommen, for saa vidt som det blev R. forbudt
uden udtrykkelig Bevilling at vende tilbage til Riget. Forgjæves
søgte han 1709 fra Dresden, hvor Kongen da opholdt sig, om en
saadan Bevilling; derimod lykkedes det ham efter fornyet Ansøgning
1717 at faa Tilladelse til igjen at indfinde sig i Riget; men efter
Tilskyndelse af Hustruen, der var forblevet her, og som mente, at
hans Ophold i Hjemmet vilde være uudholdeligt for dem begge,
hvis han ikke fuldstændig rehabiliteredes, gjorde han ingen Brug
af Tilladelsen, forinden han 1722 tillige paa ny fik Justitsraads
Karakter og Rang samt Ret til «at lade sig bruge i Kommissioner
og andre Forretninger ligesom andre vore Embedsmænd og Betjente».
Fra de følgende Aar foreligger der forskjellige Vidnesbyrd
om, at det virkelig – i alt Fald delvis – lykkedes ham at
gjenvinde sine Medborgeres Tillid; men han døde allerede 10. Jan.
1727. – Han var gift med Sophie Amalie f. Tuxen (f. 1658 d. 1730),
Henrik Meinckes Enke og en Datter af Ridefoged Lorentz T. og
Christine Jostens.
Personalhist Tidsskr. 2. R. IV, 6; 3. R. V, 271.
Stolpe, Dagspressen i Danm.
Christensen, Hørsholm.
G. Kringelbach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
