- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muth-Rasmussen, Paul Diderich, 1806-55, Organist - Rasmussen Søkilde, Niels, f. 1837, Bonde og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ungdom», men allerede i Foraaret 1839 tog han sin Afsked. I
de paafølgende Aar gav han Koncerter rundt omkring i Danmarks
større Kjøbstæder, ogsaa 2 i Christiansborg Slotskirke 1842, hvor
et af ham komponeret «Miserere» vandt Bifald; en Pinsehymne
(udk. 1841), dediceret Musikforeningen, opførtes ligeledes paa hans
Koncerter. I 1844 blev han ansat som Organist i Horsens og blev
i 1851 tillige Syngelærer ved den lærde Skole der; men i 1853
frasagde han sig denne Stilling og tog i 1854 sin Afsked som
Organist. Han døde i Horsens 22. Dec. 1855. Hans Hustru, Eline
Cathrine f. Laurberg, Datter af Sognepræst H. H. L. i Hedensted
og Dalby, overlevede ham. Foruden at være Komponist er M.-R.
optraadt som Musikforfatter og har bl. a. skrevet en populær
Harmonilære (1837), som i sin Tid blev ret almindelig benyttet. Hans
urolige og stridbare Natur bragte ham i en Polemik med hans
tidligere Lærer A. P. Berggreen (II, 109), som ikke var ham til Ære.

Erslew, Forf. Lex.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

G. St. Bricka.


Rasmussen Søkilde, Niels, 1837-1905, Bonde og Forfatter.
Han er født 2. Avg. 1837 paa Fyn i Landsbyen Fleninge, hvor Faderen,
Rasmus Jensen, drev Gaarden Søkilde; Moderen hed Ane Larsdatter.
R. S. gik i den historisk bekjendte Gjerup Skole, og fra lille af
stod hans Lyst mere til Læsning end til Leg; han gjorde Uddrag
af alt, hvad han læste, og efter Konfirmationen fortsatte han med
sjælden Flid det Selvstudium, han havde begyndt som Dreng, og
tidlig optraadte han som Forfatter af forskjellige Lejlighedsdigte osv.
Men han glemte ikke Ploven for Bogen, Bondens Gjerning i Mark
og Stald interesserede ham, han blev en dygtig Landmand, og da
Forældrene ved Udgangen af 1868 overdroge ham Søkilde, har han
nu i en Menneskealder drevet denne Gaard paa fremragende Maade.
Særlig i 2 Retninger har han indlagt sig Fortjeneste: som Talsmand
for Husflidens Udbredelse blandt Bønderne og som Havedyrker.
Han er en dygtig Husflidsmand, der ved sit Exempel og sin
Paavirkning har søgt at faa sine Standsfæller til selv at forfærdige de
mange Brugsgjenstande, som Husfliden kan forsyne en Gaard med.
Ogsaa Havebrug har han dyrket praktisk og theoretisk. Han har
ved Gaarden baade Blomster-, Køkken-, Humle- og Frugthave med
flere Hundrede udvalgte Frugttræer. Med Understøttelse af
Landhusholdningsselskabet foretog han i 1884 en Rejse for at studere
baade de enkelte Frugtsorters Ejendommeligheder og Frugttrækulturen
i sin Helhed, og denne Rejse affødte 2 mindre Skrifter om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free