- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
534

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravensberg, Johan Jepsen, -1512, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Sjælland, hvor han altsaa da maa antages at have haft Ophold.
1484 var han derimod Sognepræst i Thoreby paa Laaland, og 1485
kaldes han Kannik i Roskilde og 1486 Provst i Dalby, hvilken
sidste Stilling han beklædte endnu 1495 og vistnok ogsaa ved sin
Udnævnelse til Biskop. Han forekommer som Kongens Kansler i
Aarene 1486-93; i denne Egenskab blev han tillige Medlem af
Rigsraadet, ligesom han bl. a. anvendtes i en Sendelse til England
og Skotland 1492. 1489 nævnes han som Ærkedegn i Aarhus,
hvad han var 1496 og maaske lige til 1499, og 1496 blev han ved
Kong Hans’ Præsentation Domprovst i Lund, en Værdighed, som
han, saa vidt det kan ses, beholdt indtil sit Valg til Biskop.

Da Roskildebispen Niels Skave døde i Slutningen af Aar 1500,
valgtes J. J. s. A. til hans Efterfølger. Den nye Bisp var 1502
tillige med flere andre danske i Norge for at yde Henrik Krummedige
Hjælp til at bekæmpe Knud Alfsens Oprør; han stod aabenbart
ikke hele Tiden paa den bedste Fod med Henrik Krummedige,
men Drabet paa Knud Alfsen synes han at have billiget, og
Skibbykrønniken stiller J. J. og Henrik Krummedige ganske
jævnsides som Ophavsmænd til Drabet. Den nævnte Krønnike, der jo
rigtignok ofte er alt andet end upartisk, er i det hele Bispen en
Stræng Dommer; den beskylder ham ligeledes for at have været en
personlig Fjende af Rigshofmesteren Poul Laxmand og for at have
tilskyndet dennes Drabsmænd til at rydde ham af Vejen. Naar
den tillige siger, at J. J. døde i stor Fattigdom paa Grund af sin
Ødselhed, omtales dette ogsaa andensteds, endda med Tilføjelse
af, at han "holdt stor Pral med Sangere, Legere og anden
Forfængelighed, mere end Konning Hans"; men samtidig roses
rigtignok stærkt hans Godgjørenhed mod fattige.

I flere Aar plagedes J. J. af Sygdom, en Tid lang dog ikke
i højere Grad, end at han i sin Egenskab af Rigsraad kan findes
ret hyppig omtalt, f. Ex. ved Forhandlinger med Hansestæderne
(bl. a. paa Nykjøbingmødet 1507) og med Sverige. Men i
Begyndelsen af Aaret 1512 følte han sig saa svag, at han 18. Febr.
nedlagde sit Embede i Pavens Haand, efter Aftale med Kong Hans
til Fordel for Lage Urne, den udvalgte Konges Kansler. Den
afgaaende Bisp forbeholdt sig for Livstid Besiddelsen af Hjortholm
samt Bispestolens Indtægter af Rygen med mere Gods; men længe
kom han ikke til at nyde godt heraf, i det han døde paa
Hjortholm allerede i April 1512.

William Christensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free