- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
554

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Recke, Ernst Frederik Vilhelm, f. 1848, Digter - Rediger, Johannes, -1591, Præst og Digter - Rée, Anton, 1820-86, Pianist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

R. rejste 1881-82 paa det Anckerske Legat i Tyskland og
Italien. 1885 ansattes han som Assistent ved det kongl. Bibliothek,
men 1890 søgte han sin Afsked for udelukkende at ofre sig til
litterært Arbejde. 1886 ægtede han Anna Petræa Frederikke Reinhard,
Datter af Overlærer J. C. T. R. ved Frederiksborg lærde Skole.

Gesch. der Herren v. d. Recke (Breslau 1878) S. 153.
Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1881 S. 119 ff.
V. Møller, Danske Kunstner-Portræter S. 242 ff.

Sophus Bauditz.


Rediger, Johannes, –1591, Præst og Digter. Han var født
i Minden i Westfalen og blev 1569 Præst i Klangsbøl Sogn
sydvest for Tønder, hvor han forblev til sin Død 1591. Han har
efterladt et Enkelttryk paa 4 Kvartblade (Slesvig, uden Aar),
indeholdende en Dedikation til Raadet og Borgerne i Tønder (1587)
og et gudeligt Digt (Omdigtning af Davids 33. Salme paa særdeles
rent Nedertysk). Af denne Dedikation erfarer man, at han havde
forfattet en Samling gudelige Digte, som han paa Grund af egen
Uformuenhed bad Byens Raad og Borgere om Pengehjælp til at
lade trykke. Han kom imidlertid i et uheldigt Øjeblik med sin
Supplik, da Byen var totalt nedbrændt for 6 Aar siden, og man
havde andet at bruge sine Penge til; man har i ethvert Fald aldrig
hørt om eller set en samlet Udgave af hans Digte.

Jahrb. d. Vereins f. niederdeutsche Sprachforsch. 1885, S. 138 ff.

C. A. Nissen.


Rée, Anton, 1820-86, Pianist, var Søn af ndfr. nævnte
Grosserer Hartvig Philip R. og fødtes i Aarhus 5. Okt. 1820. Han
røbede tidlig musikalsk Begavelse, kom, 15 Aar gammel, til
Hamborg, hvor han studerede Klaverspillets Teknik under J. Schmidt
og C. Krebs, fortsatte fra 1839 sme Studier under A. Halm i Wien
og afsluttede dem 1841 i Paris, hvor han omgikkes Chopin og
Kalkbrenner; under Opholdet i Udlandet optraadte han tillige som
Koncertspiller. Da han 1842 tog fast Ophold i Kjøbenhavn, kunde
han med sit elegante, gratiøse Spil og sin fint uddannede Fingerteknik
gjøre Krav paa at regnes blandt vore første Klavervirtuoser,
ligesom han som litterært dannet Mand og begavet Musiker
selvfølgelig maatte spille en fremtrædende Rolle. Han var da ogsaa
i en lang Aarrække fast Solospiller i Musikforeningen og virkede
som meget søgt og anset Lærer, af hvis Skole flere Elever udgik,
der selv vandt et anset Navn, som A. Winding og F. Hartvigson.
Ved Musikkonservatoriets Oprettelse i 1866 blev han Lærer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free