- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
563

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz, Jørgen, -1682, Amtmand og Gesandt - Reedtz, Knud, 1663-1734, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden han fik sine Sager ordnede, døde han i Foraaret 1682. Han
var efterhaanden bleven Kancelli-, Justits- og Etatsraad.

L. Laursen.


Reedtz, Knud, 1663-1734, Søofficer. Faderen var Oberst
Tønne R. til Barritskov (d. 9. Juni 1699), Moderen Lisbet Mogensdatter
Sehested (f. 1632 d. 21. Febr. 1705). R. selv er født 15. Juli
1663, han blev Lærling i Marinen 1681, gjorde først nogle Sørejser
med danske Orlogsskibe, var derefter (1683-88) i florentinsk og
i fransk Orlogstjeneste, sidstnævnte Sted under Bellefontaine; 1686
udnævntes han til dansk Lieutenant, var 1689 Chef for Fregatten
«Phønix» i Niels Juels Flaade og erholdt 1690 dennes Vidnesbyrd
for at være en dygtig og selvstændig Officer og Sømand. 1691
tilbragte han i hollandsk Orlogstjeneste og udnævntes s. A. til
Kapitajn. 1693 førte han Orlogsskibet «Oldenborg» paa Konvoiering
til Frankrig; 1697 forfremmedes han til Kommandørkapitajn; under
den store Udrustning 1700 førte han Orlogsskibet «Tre Løver» i
Gyldenløves Flaade, Aaret efter blev han Kommandør og ansattes
1704 som Mønstringschef i Fyn. 1703 indgik R. Ægteskab med
Karen Kjeldsdatter Krag (f. 26. Juni 1660 d. 23. Jan. 1737), Enke
efter Gude Parsberg til Kokkedal og Nørlund, hvilke Godser han
derved kom i Besiddelse af. 1704 avancerede han til Schoutbynacht,
1710 til Viceadmiral og kom under største Parten af den store
nordiske Krig til at gjøre Tjeneste ved Hovedflaaden i Østersøen,
hvor der dog ikke hændte meget. Han deltog 1710 i Slaget paa
Kjøge Bugt og var en Tid lang Chef for Søekvipagen ved Glückstadt
efter M. Paulsens Død. 1712 tog han som næstkommanderende i
Gyldenløves Flaade Del i Fægtningen under Rygen, hvor den
svenske Transportflaade ødelagdes; 1713 var han
øverstkommanderende for Flaaden, men forsømte at forhindre Stralsunds
Undsætning. 1714 forfremmedes R. til Admiral og deltog 1715 under
Råben i Søslaget ved Jasmund; forinden havde han faaet det
Hverv at forberede en Overførsel af Tropper fra Grønsund til
Pommern, men for denne blev der dog ingen Brug. 1719 afgik
han ved Reduktionen med Pension.

I Søofficerskorpsets indre Rænkespil, der under Krigen voldte
stor Fortræd, deltog R. ivrig som en af Anførerne i den adelige
Klike sammen med Admiral F. E. Gjedde, Gehejmeraad F. C. Adeler
o. a., som ved alle mulige Midler søgte at fortrænge de dygtige
borgerlige Officerer. R. døde 8. Marts 1734 paa Nørlund.

C. With.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free