- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
566

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz, Peder, 1614-74, Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Imidlertid var hans Gunst hos Frederik III sikkert steget i
disse Aar; der er ogsaa Spor til, at han har hørt til det mere
kongeligsindede Parti inden for Rigsraadet, i det han i Okt. 1658
ikke vilde være med til dets Formaning til Kongen om at tage mere
Hensyn til det. At han skulde have været indviet i Kongens
Statsforandringsplaner, er der dog ingen Grund til at antage. Men
paa Stændermødet 1660 ses han at have været meget ivrig ved
Forhandlingerne mellem Kongen og Raadet om Arveregeringens
Overdragelse; han blev Medlem af det 13. Okt. nedsatte Udvalg,
der vedtog Haandfæstningens Tilintetgjørelse, og som fungerende
Kansler holdt han Talen til Stænderne ved Arvehyldingen 18. Okt.
og oplæste den nye Edsformular; ved den anden Hylding, 15. Nov.,
bar han Rigssværdet. Umiddelbart efter, d. 26., foregik hans
Udnævnelse til Kansler, Præsident i Kancellikollegiet og Assessor i
Statskollegiet.

Talrige Æresbevisninger tilfaldt ham i den følgende Tid, og
mange Hverv bleve ham overdragne. 1661 blev han Patron for
Universitetet og viede med sin litterære Sans det vistnok megen
Interesse, lige saa vel som Peder Syvs Dedikation til ham af sin
Betænkning over det cimbriske Sprog viser hans Kjærlighed til
Modersmaalet. S. A. blev han Medlem af Højesteret og som Kansler
dens Formand; tillige ledede han Prins Christians Hylding i Norge.
1662 fik han Buskerud og flere norske Amter. 1663 blev han
Ridder af Elefanten og deltog i Forhørene over Leonora Christina,
1664 blev han Medlem af den første Lovkommission, som ogsaa
1672 af den første Lovrevisionskommission. 1664 var han paa
Akers-hus for at holde Højesteret. 1670 indtraadte han i det da oprettede
Gehejmekonseil. 1665 fik han udlagt betydeligt Gods i Norge for
sin Fordring paa Kronen og afstod 1669 Tygestrup til Kongen
mod at faa Børglumkloster. Vedblivende var han stærkt optaget
af den ydre Politik og førte Forhandlinger med de fremmede
Gesandter; 1665 sagdes det, at han skulde gaa som Afsending til
England, hvilket dog ikke blev til noget. Med Hensyn til hans
Opfattelse af Forholdet til Udlandet kan det mærkes, at han i Nov.
1660 udtalte sig for et venskabeligt Forhold til Sverige; senere
opfattedes han som ivrig hollandskvenlig og udtalte sig ogsaa 1673
for Tilslutning til Generalstaterne mod Frankrig.

I Henseende til den indre Politik ytrede han 1661 i Anledning
af en Betænkning om Forholdsreglerne mod Ulfeldt Anskuelser, der
gik i stærkt absolutistisk Retning. Men trods alt var hans Indflydelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free