Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reenberg, Morten, 1660-1736, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theolog R. Cudworth, Deismens Bekæmper; han var ogsaa oftere
Gjæst hos Biskop Barlow i Lincoln, som tilbød ham Plads hos sig
som Bibliothekar paa meget gunstige Vilkaar; men han afslog
Tilbudet, hvad han senere mange Gange fortrød. Paa Grund af
Revolutionen 1688 forlod han England og drog til Paris; her
indgik han nøje Venskab med Hans Bartholin (I, 560), hvilken
Forbindelse senere drog store Følger efter sig. Fra Frankrig tog han
tilbage til England, der fra til Holland og Tyskland og gjorde
længere Ophold i Leipzig. Her fik han Lejlighed til at hilse paa
Pietismens Fader, Spener; men det er let forstaaeligt, at dette
Besøg gik meget kølig af, naar man erindrer, at R. alle Dage
var Pietismens svorne Fjende.
Efter henved 7 Aars Fraværelse kom R. hjem til Danmark
1690 med meget rigt Udbytte og stor Aandsmodenhed (jvfr. Iris
og Hebe 1794, III, 225 ff.). Han boede efter Hjemkomsten hos
sin Velynder, senere Generalfiskal Brostrup Albertin, men søgte
længe forgjæves en eller anden Ansættelse, hvorfor han til sidst
besluttede at vende tilbage til England og bosætte sig der. Men
ved Afskedsbesøget hos Biskop Bagger overtalte denne ham til at
opgive sit Forsæt og udvirkede, at han i Febr. 1693 blev Feltprovst
ved de danske Hjælpetropper i Flandern. Ved Ankomsten til
Krigsskuepladsen forefandt han sine 2 Rytterregimenter næsten
oprevne af en hærgende Farsot. Efter at Regimenterne vare
restituerede, kom de til at deltage i Nederlaget ved Neerwinden i Juli
1693. Paa Flugten der fra var R. nær omkommen og blev kastet
paa Sygelejet. Men allerede en Maaned før Slaget havde Kongen
underskrevet hans Kaldsbrev paa at være Provst paa Møen og
Sognepræst i Stege. Inden han tog til sit nye Bestemmelsessted,
erhvervede han i Maj 1694 Magistergraden i Kjøbenhavn. I Stege
ægtede han sin Formands Enke, Marie Margrethe Gemzøe, f. Bagger,
en Søster til Biskop H. Bagger. Hun var 13 Aar ældre end R.
og Moder til 6 Børn. R.s hele originale Personlighed fik kraftigt
Vidnesbyrd i den første Landemodeprædiken, han holdt i Roskilde,
og hvori han behandlede Præsteembedets Farer og Byrder. Biskop
Bornemann f6r op imod ham i Hidsighed i den Anledning og
sagde: «Jeg skal ikke lade af, førend jeg ser jert Hoved sidde paa
en Stage.» Ganske koldblodig svarede R.: «Det er bedst at lade
det sidde paa den Stage, Gud har sat det paa.» Prædikenen
paadrog ham dog en tjenstlig Irettesættelse. I sit dobbelte
Embede som Provst og Præst viste han sig som en ualmindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
