Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reenberg, Morten, 1660-1736, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dygtig og ivrig Embedsmand, hvorfor han fik mange Venner, men
ogsaa heftige Modstandere; der fortælles mangfoldige Smaatræk
om hans bidende Vittighed og skarpe Dømmekraft; men Tidens
urolige religiøse Strømninger fandt i ham en afgjort Fjende.
Uden Ansøgning blev R. 1709 kaldet til Sognepræst ved Helligaands
Kirke i Kjøbenhavn. Snart efter udbrød den forfærdelige
Pest; hvor stærkt end Epidemien rasede i hans Menighed, kølnedes
dog ikke hans Iver i at besøge de syge. Med daværende Professor
Jac. Lodberg (X, 353) tørnede han sammen i en theologisk Disput
om Englenes Skabelse og Verdens Evighed. Vennen Hans Bartholin
kom R. til Hjælp ved en trykt Afhandling (I, 561); men denne
skarpe Modstand mod Lodberg anses for at have været medvirkende
til, at Bartholin blev vraget ved Besættelsen af Sjællands
Bispestol 1711. Foruden at R.s Brodersøn skrev en Afhandling
(s. ovfr. S. 569), forfattede R. selv «Tanker, om Verdens Skabelse
kan bevises af Naturen eller alene kan bevises af Skriften» (Ny
kongl. Saml., 4°, Nr. 2086), som dog ikke blev trykt. Hans
Prædikener gave stadig Folk nok at snakke om paa Grund af hans
mange snurrige Indfald. I Anledning af Frederik IV’s Forhold til
Anna Sophie Reventlow skal R. en Gang have begyndt sin
Prædiken: «Naar der er Ildløs paa Slottet, maa da Helliggejstes
Klokker ikke klemte? Naar Landets vældige ved Synd og Laster drage
Herrens Straf over det, maa da Guds Ords Tjener ikke vække
dem af Sikkerhedens Søvn?» Naar han talede saaledes, medens
Kongen levede, kan man ikke undre sig over, at han ogsaa ved
Prædikenen i Anledning af Kongens Død brugte meget stærke
Udtryk ikke blot om den afdødes personlige Forhold, men ogsaa
om de daarlige Personer, endog «Ulve», der havde hersket i
Kongens Navn i Slutningen af hans Liv. 1720 kaldedes han til
Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn. I den
forhadte «Gehejmekommission» nægtede R. med sædvanlig
Djærvhed at tage Sæde. Ved Kjøbenhavns Ildebrand 1728, der ogsaa
ødelagde Frue Kirke, mistede han saa godt som alt sit Eje, men
bar med uforstyrret Sindsro sit store Tab og holdt en af de
nærmeste Søndage i Nicolai Kirke en endogsaa ualmindelig kraftig
Bodsprædiken, hvoraf der længe gik stort Ry. Hans rige
Bibliothek brændte ogsaa; han havde efter sit eget Udsagn lige saa
mange Folianter som Job havde haft Kameler, ɔ: 3000; desuden
ødelagdes hans Manuskripter, Naturaliekabinet og en betydelig
Møntsamling m. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
