- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
573

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reenberg, Thøger, 1656-1742, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før Holberg brød med den her hjemme herskende Efterligning af
tysk Andenhaandspoesi, udvidede den digteriske Synskreds til
Frankrig og England og hos os blev den første Herold for en Reform,
der gjennem lange Tider skulde præge al evropæisk Litteratur.

De første Aar efter Rejsen benyttede R. til fortsatte, især
litterære, Studier. Han var godt hjemme i de moderne Hovedsprog
saa vel som i Latin og oversatte flere Andagtsbøger fra
Engelsk og Fransk. Men imidlertid smeltede hans Formue ind,
og da han 1685 ægtede Magdalene, en Datter af Dr. jur. Matthias
Broberg, maatte han være betænkt paa at underholde en Familie.
Han forpagtede da af sin ældre Broder Jens Fædrenegaarden
Lynderup nord for Viborg. Her synes han i Begyndelsen at have
haft vanskeligt ved at forbinde sine Studier med sin praktiske
Virksomhed, især da han i Aarenes Løb fik ikke mindre end 12 Børn,
hvoraf dog kun 2 overlevede Faderen. Hans Hustru var sygelig
og døde 27. Dec. 1729. Men R. var en dygtig Landmand, der
trods sine stadige Klager over smaa Kaar i Aaret 1703 kunde
kjøbe sin egen Herregaard, Ristrup nordvest for Aarhus, og som
efterhaanden naaede betydelig Anseelse. Han blev 1688 titulær
Kancellisekretær og anvendtes i en Mængde offentlige Forretninger
og Tillidshverv, især efter at han 1703 var udnævnt til 4.
Landsdommer i Jylland. 1714 opnaaede han den lønnede Stilling som
2. Landsdommer, blev 1730 Justitsraad og døde 24. Juni 1742 som
en 86aarig Olding.

Først en halv Snes Aar efter sit Giftermaal, da han havde
overvundet de første Vanskeligheder ved Landvæsenet, optræder R.
som en frugtbar Lejlighedsdigter med rimede Indbydelser,
Taksigelser, Ansøgninger osv., som den Gang vare saa almindelige.
Men hvor ubetydeligt og prosaisk end Indholdet er, betegne disse
Digte dog en Reform i Stil og Sprog. Samtidens langtrukne,
højtidelige, ofte servile Alexandrinerdigtning laa hans jævne Natur
fjærnt; strax fra først af søger han tilbage til den danske
Lejlighedspoesis Fader og gjenindfører Bordings lette, 4fodede Jamber
og i Forbindelse dermed hans fordringsløse, spøgende Tone, som
fra nu af bliver almindelig i denne Art Digtning. R.s Vers ere i
det mindste usøgte og naturlige; medens Personligheden før
druknede i Abstraktion, kunstlet Pomp og Stivhed, give de et
kulturhistorisk interessant, livagtigt Billede af den kjærnesunde,
gemytlige jyske Proprietær for 200 Aar siden, der elsker et godt Lag
og et godt Glas og aldrig taber Humøret midt i sine Penge- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free